Var der nogen der sagde Mac?

Ja det var der sørme! Har lige fået den fedeste besked omkring næste år på VUC. På grund af et projekt, som handler om mere skriftligthed og nemmere undervisning, bliver udvalgte kursiter i Tønder, Haderslev og Aabenraa efter jul udstyret med deres helt egen Mac-book. Formålet med det er, at give os mere indsigt i hvordan man arbejder med sådan en størrelse, og at vænne os til at modtage dokumenter til undervisningen elektronisk. Forsøget kører indtil slutningen af marts, men der er mulighed for at få lov at beholde vidunderet så længe man går på VUC. Projektet er et såkaldt pilot-projekt, altså noget der ikke er prøvet før. Jeg håber at det er noget som er kommet for at blive. Længe leve den elektroniske tidalder!

Og hep hep for Mac!:-)

December!

Så er julen lige om hjørnet! Kalendrene er blevet skrabet, chokoladerne spist, og tanker om julegaver tænkt, mens sneen vælter ned udenfor. Det er da jul så det batter.
Idag har jeg lang dag på VUC så det bliver nok ikke til det store julegaveindkøb, men i morgen skal jeg med Christian hen og se teater i kælderen under folkehjem. Jeg er meget spændt på julestykket fra Det lille Teater. Det var først meningen at jeg og Christian skulle skrive et nyt stykke, som skulle spilles, men da vi ikke kunne nå det, måtte andre tage over.

I aften skal jeg til møde i mit guild i World of Warcraft. Det er vidst noget med at de ikke gider mere, så det må jeg lige have detaljer om. Så kan det være at jeg for fremtiden kommer i et guild, hvor jeg rent faktisk kan bruge de ting de smider i deres bank:-)

Ellers er der ikke så meget andet at skrive, end at jeg er glad idag. Jeg elsker sne og December og da der idag er begge dele er det bare skønt. Jeg forstår ikke at mine forældre er flygtet til Egypten, når man kan have så dejligt vintervejr herhjemme. På med hue og vanter, nu skal der laves sneengle!

Musketællernes dåb

Gennem det meste af november, har jeg, Christian og to fra teateret brygget på, at lave en lille fortællergruppe til at gå gennem gågaden her til jul. Det er i forbindelse med aktiviteten 'Et hjerte for alle', at vi vælger at troppe op. Det går ud på at samle penge ind til folk, som ikke selv har penge nok til at holde en ordentlig jul. Så går 'Et hjerte for alle' ind og hjælper med økonomi til julemad og den slags. Dem som er med i det, deriblandt os, gør arbejdet gratis. Det er mundet ud i en juleby på et af torvene i byen, hvor alle kan komme og smage julekager og få gløgg.
Det er så meningen at vi, to dage i december skal stå i julebyen og fortælle julehistorier. Det bliver dog på en måde, så vi ikke kun står og fortæller, men at vi samtidig viser, hvad vi fortæller. En salgs 'fortælling møder skuespil'.

Vi har senere planer om at musketællerne skal udvikle sig, og måske komme med indslag på andre tidspunkter af året også. Måske til 'By Night' i byerne og den slags. Så kan vi til den tid fortælle sommerhistorier eller historier med et bestemt emne, eller med en bestemt stemning. Gyserhistorier kunne være godt til Halloween.

Knæscanning (remastered)

Hvad sker der på sygehusene for tiden? Er det sådan at det man siger til lægerne kun trækker delvist igennem til de, som skal udføre operationerne og scanningerne? Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg i går var til scanning på den såkaldte MR-måde. Tidligere har jeg været til CT-scanning, hvor mine knæ blev scannet, så jeg regnede med at det denne gang var min skulder der skulle have turen. Havde jo sagt til lægen på sygehuset, at det lige så tit var der jeg havde ondt.
Men da jeg så tropper op, opdager jeg, at det igen er knæene det drejer sig om. Denne gang dog kun det venstre knæ, som var det jeg vrækkede rundt på i sommer. Men hvornår skal min skulder så scannes?
Jeg regner med at få mere at vide d. 14. december, hvor jeg skal op og have svar fra de to scanninger. Jeg ved ikke hvad jeg tror det er, men har besluttet mig for at tage det som det kommer uanset, hvad jeg får at vide. Det er nok lidt det samme som at forvente det værste, men det har jeg det bedst med.

Hot / Not November 2010

Traditionen tro kommer her listen over gode og dårlige ting fra den forgangne måned:-)

Hot

Juleri, fordi der ikke er noget hyggeligere end julepynt, varm kakao og god musik, mens sneen daler udenfor.

Fødselsdagsgaver, som ikke er penge, så kan man se, at ens gæster faktisk kigger på ens ønskeseddel.

TV-serien Dexter, fordi den kan få folk til at holde med en seriemorder, uden at det kommer til at virke underligt.

The Shattering (forstadiet til World of Warcraft udvidelsen Cataclysm), fordi Blizzard har valgt at frigøre de nye class-kombinationer og giver spillerne mulighed for at opdage den forandrede spil-verden inden udvidelsen bliver udgivet.

Rensdyrmælk og klejner, to ting, der bare gør juletiden værd at vente på.

Not

Naturvidenskab, fordi det tit har en tendens til at udvikle sig til filosofi i stedet.

MR-scanning, de kunne da i det mindste sætte noget godt musik i ørebøfferne, når man er nødt til at have dem på, for at skærme for den larm som scanneren laver.

Forældre på ferie igen, har bare mest lyst til at skrige 'tag mig med!', selvom jeg godt ved at de har slidt for de penge de bruger på deres rejser.

Gaver for gavernes skyld, at julegaver bare skal købes, fordi de skal og ikke fordi man har lyst til at give sine nærmeste en gave.

Dårlig isolering og hul i taget, et problem som gør det lidt sværere at nyde det flotte vintervejr fra indersiden af ruden.

Omrokering / Naturvidenskab down!

Sikke en begivenhedsrig mandag det har været. I naturvidenskab fik jeg min rapport om Pluto tilbage, med kommentarer som: 'det var rigtigt fint', og: 'Jeg kunne godt lide din indledning.' Ud fra de kommentarer dømmer jeg selv min rapport til at ligge på ca. 10, da jeg ikke har fået nogen egentlig karakter. Men hvis man regner med at 4 er tilfredsstillende, så må 'rigtig fint' da give i hvert fald en tak op ad stigen. Det sidste nøk er fordi læreren inde i rapporten også har rost min indledning. Håber det fortsætter på den her måde:-)

Og så blev det jo aften, og vi valgte at gøre noget ved tanken om at flytte vores soveværelse ind i kontoret, og kontoret ind i soveværelset. Det viste sig at  være et større arbejde, også fordi den store sovesofa, som stod på kontoret, skulle bakses ind i stuen. Og den store hvide reop fra stuen, skulle tømmes og bæres ned i soveværelset, som jo nu er vores nye kontor. Det er dog blevet godt, o jeg sidder nu i et meget stort kontor, med to såkaldte skrivepladser. Min og Christians. Det er næsten som hvis man sad på kontor:-) Soveværelset er blevet mindre, men også hyggeligere og meget varmere. Ikke noget med kolde tæer om morgenen mere:-)

Dansk down!

Så fik jeg lige snakket min faglige dokumentation igennem med min dansklærer. Jeg har fået karakter både for min anmeldelse og for min skriftlige prøve. Anmeldelsen fik jeg 7/10 for. Ja det er en mærkelig karakter, men jeg tror det er fordi springet mellem de to tal er så stort, og at min egentlige karakter ligger et sted inde imellem. Min lærer havde lidt svært ved at finde ud af, hvem modtageren for min anmeldelse var, hvilket er forståeligt nok. Jeg havde taget anmeldelsen ud fra et af mine blogindlæg, og skrevet den lidt om, så den kunne optræde i et af de gratisblade man kan få i Blockbuster omkring nye filmudgivelser.

Min skriftlige prøve kan jeg dog slet ikke klage over. Jeg fik mit livs første 12-tal! Der er tale om en prøve lidt som en diktat, hvor man skal spotte stavefejl og den slags. Det lader til at jeg har styr på det hehe.
Min lærer afsluttede med at sige, at hun stadig er meget glad for at have mig på sit danskhold. Jeg tror det er fordi jeg har en god indflydelse på de andre i klassen.

Haves: Kedelig uge Ønskes: Dejlig weekend

Så er det igen blevet onsdag, dagen som er alt for lang for lille mig. lige siden jeg begyndte på VUC har jeg næsten følt det som om weekenden allerede var begyndt, når onsdagen var overstået. Idag skal jeg sidde her indtil 15.45, og det er så helt fra kl 8.00. Det kan godt være lidt kedeligt, især når man har to hultimer inde midt i det hele:-)
Så er det godt at man kan tænke på den skønne weekend, der ligger foran en. Hvor alle vennerne kommer til fødselsdagsfest lørdag, og vi skal til teater søndag.

Hurraa for mig!

Sikke en dejlig morgen! Jeg blev vækket af Christian på sengen, efter at han havde været nede efter rundstykker. Så fik jeg min gave, som er en smart hættetrøje i skrigblå. Jeg har også fået lov at downloade 10 sange eller et album fra ITunes på hans konto, da jeg ikke selv har en ITunes konto.
Nu sidder jeg så i solskin og nyt tøj og venter på at skulle i skole. Tre små dansktimer er lige hvad man kan klare på en dag som  idag.
På facebook bugner det med fødselsdagshilsner fra venner og familie, og det samme sker på min mobil, som har holdt mig vågen næsten hele morgenen:-)
Så nu er jeg altså blevet 28 år. Hold da fast. Det er godt at være 28. Jeg kan huske, at jeg sidste år, da jeg fyldte 27, syntes, at jeg pludselig blev helt vildt gammel. Nu er jeg bare glad.
Jeg kan næsten ikke vente til på lørdag, og næste lørdag, når alle dem jeg kan lide kommer til fest. Uhhhh idag er en af de dage, hvor man bare har lyst til at råbe 'JUUBBIIIII!!' så højt man kan.
Hurraa for mig!

Midt i al fødselsdagen...

Så er det blevet den tid på året, hvor sørtesdelen af min familie har og holder fødselsdag. Det betyder at der stort set ikke er en weekend i november, hvor der ikke er dømt fødselsdagssang og gaver. Vi lagde hårdt ud med min far, sidst i oktober, altså for 14 dage siden, og havde så dobbeltup i denne nyligt overståede weekend, med min svigermor og min ældste niece. To milepæle med henholdsvist 50 år og 13 år. Næste weekend er det så mig selv, der står for skud, når jeg holder fødselsdag på lørdag. Vi er nødt til at holde flere fester for mig, da vi ellers bliver alt for mange mennesker på en gang. Så på lørdag er det familien, det gælder, og lørdagen efter er det vennerne, som bliver indbudt.
Så er vi ved at være så langt inde i november, at min søster fylder år, så den næste weekend går med hendes fødselsdag. Derudover begynder julen også så småt at banke på ved den tid, med 1. søndag i advent.
I december har vi christians mormors mand (ja den var langt ude) 3. december og så kan vi ellers slappe af og nyde julen, indtil vi skal bytte gaver d. 18 december, som er mine forældres bryllupsdag.
Til januar har vi to fødselarer, nemlig min yngste nevø og min bror. Det hele rundes af i februar med hele fire fødselsdage. Min svoger, min ældste nevø, min mormor og min mor, hvor sidstnævnte kan fejre 60 års fødselsdag. Pyyha sikke en tur:-)

Matematik down! Engelsk down!

Som jeg har skrevet før her på bloggen, så er jeg i fuld gang med min faglige dokumentation i samtlige fag på VUC. (Altså de fire jeg har) Siden sidste har jeg været oppe i matematik og engelsk, og nu vil jeg benytte lejligheden og skrivepladsen til at give et referat af det.

Matematik
Siden jeg gik ud af 9. klasse har jeg hadet matematik. Det kan have noget at gøre med at jeg rodede mig ud i noget kludder til eksamen, men det har hængt ved lige siden, og jeg kunne mærke nervøsiteten melde sig i samme øjeblik, som det blev min tur til at stå ret.
Opgaven jeg havde lavet, var skam udemærket, bortset fra at jeg havde misforstået sinus, cosinus og tangens. Eler jeg vil egentlig ikke sige at jeg havde misforstået det, for da vi gennemgik det i klassen, forstod jeg det godt. Jeg må bare have fået det forkert genkaldt, hvis man kan sige det. I hvert fald havde jeg kastet mig ud i at fnde sinus og tangens af en linie. For dem, der ved lidt om begrebet, er der ingen tvivl om, at jeg var helt forkert på den. Man kan kun finde sinus, cosinus og tangens ud fra en vinkel.
Ud over den fejl, havde læreren også gerne set lidt mere umage med opgaverne om rumfang. F.eks hvor meget luft der var, når jeg havde fyldt skabet op og den slags.
Når alt kommer til alt blev jeg pillet godt og grundigt ned fra mine forventninger (og andres fandt jeg senere ud af) og fik et 4 tal. Det er også helt fint. Omskrevet til den gamle skala, svare 4 jo til et 7 tal, og det er en stigning fra 6 til 7 fra 9. klasse.

Engelsk
Jeg troede først, at vi skulle fremlægge individuelt, som vi gjorde i matematik, men vores lærer overraskede os med, at vi skulle gøre det foran klassen. Jeg var nr. 3 en dag til at fremlægge, og havde egentlig aftalt med læreren, at jeg ville gøre det uden at klassen skulle se det. Jeg skiftede dog mening, da det blev min tur, da de to andre fremlagde for klassen. Så kan jeg sgu også!
Jeg havde om Halloween, hvilket var det samme emne som ham før mig havde talt om. Derfor havde han allerede fortalt en masse af det jeg havde planlagt. Heldigvis var jeg forberedt og havde fundet et par interessante historier om the headless horseman og spøgelset Jack of the Lantern, som jeg i stedet fortalte.
Min lærer var meget imponeret, både over mit ordforråd, men også over min vinkling og evne til at fortælle. Hun havde lært noget, sagde hun, hvilket altid er en god ting til en prøve. (Nu er min lærer også et par år yngre end mig, så hun har større sandsynlighed for den slags end de gamle knarker, der render rundt andre steder).
Jeg havde god styr på min gramatik, og hvis jeg sagde et forkert ord, opdagede hun, at jeg selv gik ind og rettede det. Men man behøver jo heller ikke være perfekt til den slags. Som min lærer siger, så er der også amerikanere og englændere, som kludrer rundt i det.
Men det korte af det lange er, at jeg endte med et stort og flot 10 tal, hvilket også er en forbedring siden 9. klasse, hvor jeg fik 9 (7 på den nye skala).

Nu maangler jeg kun dansk og en lille prøve i naturvidenskab, som vi ikke skal lave faglig dokumentation i. Naturvidenskab kører nemlig på niveau G hele året.

Endelig en undersøgelse...

Se, helt tilbage i august valgte jeg at gøre noget ved det stadig stødt voksende problem med mine led. Jeg blev tjekket af min læge sammen med min mor, og det resulterede i en henvisning til et-eller-andet ambulatorium i Haderslev. (Er jeg den eneste der automatisk tænker operationer og ambuteringer, når jeg hører det ord?)
Nå men det korte af det lange er, at det er der jeg skal hen idag. Jeg har hyret Christians mor, min svigermor, til at køre mig derhen, og så må vi se, hvad det hele løber op i. Jeg skal da gerne sige, at jeg har tænkt på, om jeg måske skal opereres i knæene eller det, der er værre. Det er noget jeg har brugt en del tid tiol at tænke på, og noget, der skræmmer mig lidt.
Men lad os nu se. Det kan jo være det ikke er så slemt og at vi kan finde en nemmere løsning på det hele.

Faglig dokumentation! (indsæt skrig)

Så er det blevet idag. Da vi i sin tid fik listen, hvor vi skulle skrive os på tænkte jeg ikke videre over det, men nu kan jeg godt se, at jeg ville have det meget bedre, hvis jeg havde skrevet mig på noget før. Det er min faglige dokumentation i matematik jeg taler om. En lille test, der skal vise, at vi har lært, hvad vi skal i løbet af niveau F. I næste måned går vi nemlig videre med niveau E, som logisk nok er en tak sværere. Det hele skal ende ud i en eksamen til sommer på niveau D, så jeg er klar til HF næste år, hvor niveauet er helt oppe på C. Hvis jeg altså skal have matematik til den tid.

Men min opgave, som jeg har lavet til idag hhandler om England. Det er et emne vi alle har fået stykket ud, hvorfra vi så selv skulle digte nogle regnestykker, som omhandler de emner vi har været igennem. Min opgaver kredser om to unge mennesker (Helle og Jan), som skal på ferie i England. Undervejs følger jeg dem på bestillingen af deres rejse, under deres ophold i London og på deres udflugter rundt i byen. Det lyder måske mest som en danskopgave, men det er vigtigt for mig at den røde tråd holdes, og at det hele virker naturligt. Opgaven er bygget op som en almindelig matematikopgave, måske med en smule mere tekst til hver del.

Så nu er det bare tilbage at vente. Ud over at jeg skulle vente til idag med at komme op, så er det også først i de tre sidste timer at vi har matematik. Jeg må hellere tænke mig lidt bedre om næste gang jeg skal skrive mig på sådan en liste. Det her holder jeg da ikke til i længden:-)

Hot / Not Oktober 2010

Traditionen tro kommer nu min Hot/Not liste for oktober.

Hot

Efterårsferie, for at give tid til sig selv så man bare for en uge ikke skal tænke på skole og lektier.

Saw-filmene, for at behandle emnet afstraffelse på en måde så man spændt følger handlingen, men aldrig får direkte ondt af ofrene.

De fire musketællere, ny fortællergruppe, som jeg glæder mig meget til at være en del af.

Fredage, der er bare noget særligt over disse dage, hvor weekenden er nær og man for mit vedkommende må have sodavand med i skole og en købesandwich.

Not

Talent 2010, for at være endnu et af disse 'se mig' programmer, og for at have kørt en sæson for meget over skærmen.

Kulden, da den er kommet meget tidligt denne gang.

Vores udlejer, for at have ladet stå til, hvad angår renoveringen af vores lejlighed.

Danske Bank, for ikke at fortælle hele sandheden.

Græsenkemand

Nu er det sket. Jeg er blevet forladt. Overladt til mig selv om min skæbne. Heldigvis er det kun indtil i morgen aften, hvor Christian kommer tilbage fra et kursus i forbindelse med sit arbejde. Det er også det, der skyldes at jeg er vågen på dette ellers meget umenneskelige tidspunkt. Kan ikke lade være med at tænke tilbage på min tid hos ISS, hvor hver dag begyndte på dette tidsunkt, og jeg så til gengæld havde fyraften hen af kl. 12. Det var tider:-)
Men indtil imorgen aften skal jeg altså selv sørge for at komme op, smøre madpakke og komme i skole. Det er mange ting at hukse men mon ikke jeg klarer det? Det værste bliver nok, når jeg lægger mig til at sove, og der mangler en ved siden af mig. Så er et man forstår, hvorfor Christian aldrig fik sovet, da jeg i sin tid tog til træfs med en forfatterklub jeg var medlem af.

Oprydningslister!

Nu har jeg igen fået hovedet fyldt af underlige ting, så jeg kan mærke at det er tid til at sætte dem på lister.

Forstår ikke:
1. At det er ilde set at knække fingre, men ikke at knipse. Det er da den samme lyd, der kommer frem.
2. Hvorfor folk af anden etnisk herkomst tit har tendens til at kalde andre racister, hvis man ikke kan lide dem.
3. Hvad Olsen-Banden laver i animeret udgave både på film og i Anders And & Co.
4. Hvad vi skal med en negleklinik i Aabenraa
5. Det estetiske i et 'Til leje' skilt
6. Hvorfor ekspedienter skal være sure, når man handler ind
7. Hvorfor ekspedienter skal være overgearet og alt for glade, når man handler ind.
8. Hvorfor Føtex ikke installerer scan-selv i hele kasselinien
9. Hvorfor Bilka i Kolding stadig ikke har fået scan-selv kasser


Ord, der bliver for lidt brugt:
1. Røvbanan
2. Knaldhanne
3. Vederstyggelighed
4. Kagemand
5. Udtrykket; 'Vamle barn'
6. 'Vil du have et maltbolche?'

Ting, jeg vil lave i min ferie:
1. Slå græs i kolonihaven
2. Gøre rent og rydde op i huset
3. Sove længe
4. Spille min karakter i World of Warcraft  op
5. Slappe af

Livet er fedt fordi:
1. Coca cola jævnligt er på tilbud
2. Far til fire-folket endnu ikke har skiftet skuespillerne ud i de nye film
3. Der åbenbart var brug for Olsen-Banden i animeret udgave
4. Jeg, efter at have set en klassekammerat som næsten tro kopi af mig selv for ti år siden, nu kan se, hvor meget jeg har ændret mig siden dengang
5. Det er på mode at være homoseksuel

Er vild med:
1. 'Tunnelmanden' af Dennis Jürgensen
2. Fyraftens-donuts
3. Blandingen af fast-food og familie
4. Julepyntning med tilhørende nytidig julemusik
5. Filmen 'Stan Helsing', hvilket minder mig om at jeg skal have set 'Motorsavsmassakren' en dag

Glædelig jul!

Haha jo det er skam rigtig nok. Jeg er allerede begyndt at jule, hvilket vil sige at pynte op. Helt ærligt, hvis butikkerne allerede kan begynde så kan jeg vel også:-)
Det er faktisk noget jeg først er begyndt på efter, at jeg lærte Christian at kende for snart 6 år siden. Før det ventede jeg altid med at pynte op til jul til 1. december, eller hvis jeg skulle gøre en undtagelse, når 1. advent faldt i november.
Men jeg må sige at jeg er rigtig glad for at han har smittet mig med sin glæde for julen. Nu sidder jeg omgivet af julenisser og juletræer selvom vi stadig har 72 dage tilbage til jul. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så sy nes jeg da også det er bedre, end at man kun har alt det flotte julepynt oppe i en måned. Nogen pynter ikke engang op.
Og med det første blogindlæg, der har indeholdt ordet jul mange flere gange end noget andet ønsker jeg hermed jer alle sammen en glædelig jul, og held og lykke med julegavejagten:-)

Ferie!

Så kom tiden så vidt, at det blev efterårsferie. Jeg er en lille smule misundelig på alle dem, der skal udenlands i ferien. Jeg skal nemlig slet ikke noget hele ugen. Hvis man altså tænker på udenlands. Tirsdag får jeg besøg af min niece, som bliver helt til torsdag, og i morgen kommer min søster forbi med hele familien. Men et eller andet sted er det vel også ok bare at slappe af og nyde ikke at skulle afsted i en hel uge. Og med to besøg fra familien skal jeg også nok få nok at se til.:-)

Den første gang i tre dimensioner

Ja, så blev det prøvet. Det er utroligt som ens forventninger til noget, nogen gange bliver bragt helt til skamme, når man så prøver tingen. Sådan havde jeg det lidt igår, da jeg for første gang prøvede at se en 3D film i biografen. Vi skulle se Resident Evil 3D (hvorfor er det nu blevet så smart at kalde alle film for 3D? De popper jo op overalt i øjeblikket) og jeg var selvfølgelig vildt spændt, da jeg valgte mit eget par super hippe briller fra reolen. Så begynder filmen, og jeg tager brillerne på. De sidder ad helvede til. Jeg fandt aldrig ud af om det skyldtes formen af min næseryg eller formen af brillerne. Der går lige nogle minutter, hvor mine øjne prøver at vende sig til at skulle se gennem grøn-røde brilleglas, og derefter går det faktisk ok, selvom jeg visse steder i filmen, havde svært ved at fokusere og stille skarpt. Når man er ved at blive vant til at filmene idag bliver skarpere og bedre med alt det HD og Blu-ray, der sværmer rundt om ørerne på en, så er det mærkeligt pludselig at sidde i en biograf og føle at se en film i gammeldags videokvalitet. Jeg kunne da godt se hvad der var 3D og hvornår en fod eller en pistol skulle gå ud af skærmen. Effekten virkede også rigtig godt på sine steder, der var bare alt for mange flop til at oplevelsen samlet var god. Når der var lys, som fra en fakkel kom der røde skygger, hvilket jeg ikke så som særligt charmerende. Der var også tidspunkter, hvor kameraet kørte så hurtigt at 3D effekten snarere forvirrede end gavnede, og udsatte mine stakkels øjne for overanstrængelse.

Da vi kom hjem efter filmen, havde vi begge en dundrende hovedpine. Det var tydeligt at vi begge havde siddet og koncentreret os, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om flere 3D film efter hinanden måske kunne have grimme følger for ens syn. Jeg glæder mig i hvert fald til filmen kommer på DVD, så jeg kan se den i gammeldags 2D, for filmen Resident Evil 4, som jeg kalder den, er rigtig god, og hænger rigtig godt sammen med de forrige 3. Jeg vil dog ikke til at anmelde den nu. Det venter jeg med til den kommer på DVD.

En reklame-familie, en sparkende røv og en persisk prins

Her kommer lige en tredelt filmanmeldelse fra mine nylige filmoplevelser i weekenden:

Prince of Persia
Det skal lige siges, at jeg faktisk har spillet stående inde i skabet et sted. Jeg kan huske, at jeg godt kunne lide måden historien var opbygget på, og prinsens meget specielle måde at løbe på væggene på. Dog holdt jeg op med at spille, da jeg havde gennemført hele spillet en gang.

Men tilbage til filmen, som jo er bygget på spillet Prince of Persia.
Baggrundshistorien er der som sådan ikke noget nyt i. Dastan er en gadedreng, som har mistet sine forældre tidligt, og da kongen en dag støder på ham nede i byen, beslutter han sig for at adoptere den forældreløse dreng. Dette bliver starten på et eventyr helt på højde med andre historier fra den arabiske nat, som Aladdin, 1001 nat, og Alibaba og de 40 røvere.
Ligesom i spillet er den voksne Dastan mere smidig end de fleste, men saltomotaler og løben på væggene hænger på en forunderlig måde godt sammen med det arabiske univers.
Dastan må på grund af mistanke for mordet på kongen flygte ud af byen sammen med en kvndelig ledsager, som er alt andet end medgørlig. Da de bliver forfulgt fører det hele til halsbrækkende slåskampe og neglebidende actionscener med ørkenen og sandet som baggrund. Sand får også en afgørende betydning i filmen, da daggerten med tidens sand bliver fundet. Det hele fører til uforklarlige tidsforskydelser og en slutning, man ikke havde set komme.

Jeg giver Prince of Persia 5 ud af 6 stjerner for at underholde og fastholde mig i sofaen uden sans for tid og sted, især når handlingen rigtig tager fart.

The Joneses
Jeg ved ikke om det her er en komedie eller et drama, eller måske bare endnu et forsøg på at give alle os mennesker en løftet pegefinger. Mest af alt ser jeg lidt denne film i stil med Food Inc og Supersize Me og her kommer grunden.

Vi møder familien Jones, som ved første øjekast er en helt normal familie, som er meget lykkelige. De ser ikke ud til at mangle penge, da de altid har de sidste nye modeller af alt, fra mobiltelefoner til solbriller til biler til tøj og smykker. Men hvorfor har de det? Jo grunden er ret simpel. Familien Jones er slet ikke en rigtig familie, men en gruppe mennesker som har til opgave at få andre mennesker til at købe sig fattige i nye ting. De reklamerer simpelthen for de nye modeller over for dem, de kalder deres venner og bekendte, med henblik på at være den 'familie' med størst fremdrift inden for salg.
Vi følger Steve, som er ny far i familien, og har en smule svært ved at efterleve de betingelser et sådant liv vil medføre. Undervejs i filmen bliver han også indhentet af hans fortid, da en gammel ven genkender ham på en restaurant. Filmens klimaks er, da naboen pludselig skrider til drastiske metoder for at komme ud af al den gæld, der er kommet af at have The Joneses som naboer. Det får familien til at vågne op, og giver samtidig alle os storforbrugende livsnydere en over snuden. 'Nu ikke noget med at sætte dig i mere gæld end du kan overskue' eller noget i den retning.

Jeg vil give filmen 3 ud af 6 stjerner, da den trods den lidt søgte morale, er velspillet. Man kommer virkelig ind under huden på de enkelte familiemedlemmer. Jeg synes dog, det er tydeligt at se, at filmen er lavet for amerikanere. De forhold som vises i filmen, er slet ikke så høje her i Danmark, og det kan være en af grundene til at filmen ikke rigtig bryder igennem.

Kick-Ass
Ja det er måske lidt respektløst at kalde hovedpersonen for en sparkende røv. Men det er præcis hvad han er. Jeg gik til denne film i håb om at se noget i stil med Fantastic Four eller Spiderman, men med et twist af typisk ungdomsfilm. Jeg fik mere end jeg kunne magte.

Filmen begynder meget American Pie-agtigt med en beskrivelse af hovedpersonen og hans fascination af hans lærers umådeligt store hynder. (bryster) Jeg begynder faktisk at synes om historien, og er også helt med på at han da selvfølgelig køber en superheltedragt på nettet, efter at være blevet overfaldet på gaden. Idéen med en superhelt uden superkræfter holder da også, og jeg nyder ligefrem at se ham krympe sig, når han skal springe over huse og gøre andre superhelteting.
Så er det at jeg mister tråden, da Big Daddy og Hitgirl bliver introduceret. De to er far og datter, og lever åbenbart af at slå andre mennesker ihjel. De har selvfølgelig et helt arsenal af våben hjemme hos dem selv, (man kan undre sig over at ingen har sat spørgsmålstegn ved det noget før), og Big Daddy har selv trænet sin lille pige til at blive en vaskeægte dræbermaskine. Disse to superhelte opdager Kick-Ass på You-Tube og beslutter sig for at hjælpe ham. Det er så her filmen skifter karakter fra småsjov ungdomsfilm, til morbid blodsprøjtende kampfilm.
Samtidig med at blodet sprøjter i gaderne, sætter filmens skurk sin søn ind for at manipulere med Kick-Ass. Forklædt som superhelten Red Mist lokker han Kick-Ass lige ind i dragens hule.
Det hele ender selvfølgelig med at skurken bliver besejret, men allerede lang tid inden vi når dertil har jeg mistet pusten og respekten adskillige gange.

Jeg giver filmen 1 ud af 6 stjerner for ikke at vide hvad den egentlig vil. Den ene stjerne er for de scener, der rent faktisk fungerer godt og for hele idéen med universet. Alt det sprøjtende blod får bare filmen til at virke morbid, og de såkaldte helte til at virke som maskerede massemordere. Ikke god stil efter min mening. Hvad er der blevet af slåskampe som i Xena- Amazonkrigeren, hvor en kvinde sagtens kan klare 20 modstandere uden af såre dem så det kan ses?
Der var også flere gange i filmen, hvor jeg undrede mig over at ingen ordensmagter reagerede. En brændende fabrik bliver sgu da set af nogen! Og alle mordene må vel skulle eftersøges, eller i det mindste bare opdages af andre end skurken. Og i de enkelte scener hvor udvalgte folk fra skurkens bemanding bliver henrettet på brutal vis, samt i scenen hvor Kick-Ass bliver tortureret, kunne de godt have gjort lidt mere for, at det ikke skulle minde om de videoer som terroristerne i Afghanistan sendte på nettet for noget tid siden. Undskyld mig, men det er usmageligt!

Ahhh...

Så er det bevist! Det betaler sig at brokke sig. Har lige haft den allerbedste Naturvidenskabstime i hele skoleåret. (Hvilket selvfølgelig kun omfatter to måneder indtil videre) Denne gang var der ikke nogen, der sad selv. Vi var flere end vi plejede, og hende jeg har haft problemer med, var der ikke. Det kan så også betyde at de faktiske resultater af min klage først træder i kraft fra næste gang hun kommer til timen.
Men det var i hvert fald rigtig hyggeligt i dag, og jeg kan mærke, at jeg fik meget mere med denne gang, selvom emnet vi har om i øjeblikket ikke lige er min kop te. Jeg skal sgu nok selv bestemme hvad jeg vil spise. Der er ikke noget værre end såkaldte madeksperter, som fortæller folk, hvordan de skal opdele deres indkøbsvogn. 'Husk nu ikke at få for meget fedt. Og du skal spise masser af korn, gryn og kartofler'. Gu vil jeg da ej. Kartofler, pasta og ris er noget djævlen har skabt fordi han vil have alt det lækre kød for sig selv. Pomfritter kan gå en gang i mellem, men ellers er førnævnte madvarer efter min mening kun noget man spiser, hvis man ikke har råd til at spise sig mæt på andre måder.
Nå men væk fra mine små opstød og tilbage til sagens kerne. Jeg håber virkelig at stemningen fra i dag fortsætter videre frem. Det letter undervisningen rigtig meget, at man også kan sidde og grine sammen og få en god diskution en gang imellem.

Rundsave på albuerne...eller noget

Nu har jeg sgu gjort det! Jeg har endelig fået taget mig sammen og klaget over mine timer i naturvidenskab. Jamen helt ærligt, det er da begrænset, hvorlænge man skal finde sig i at en person sidder og styrer hele klassen på den måde. Jeg taler selvfølgelig om hende, jeg for nogle uger siden sagde hold kæft til, fordi hun simpelhen havde den ene dumme kommentar efter den anden til alt, hvad læreren sagde. Derudover udbasunerer hun sit privatliv i en sådan grad, at man altså sidder og for en dårlig smag i munden, lidt på samme måde, som hvis man har spist af et stykke toastbrød, og først bagefter opdager en mugplet på bagsiden.

Nå, men jeg har i hvert fald fået sendt en mail til læreren nu, hvori jeg fortæller ham om problemet. Jeg har også foreslået, at vi kan indgå en aftale om at jeg kan udeblive fra teoriundervisningen og bare læse det op derhjemme, og så komme når vi skal lave eksperimenter. Jeg håber dog ikke det kommer dertil. Han må da for fanden være professionel nok i sit fag, til at kunne styre den lille gimpe. Ja undskyld, men sådan opfører hun sig altså.

Måske er det også bare fordi jeg er ved at blive en sur gammel mand. Men denne sure gamle mand, vil sgu også have noget ud af det fag, han selv har betalt for!

Hot / Not september 2010

Her kommer så denne måneds liste med hot og not frit efter min mening.

Hot

De danske biblioteker, fordi man kan bestille engelske bøger hjem der, i stedet for at købe sig fattig på Amazon.

Totalhalibut (udgiver på youTube), for at have vist mig alle de nye features i Wow Cataclysm. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til det kommer.

Programmet; Hvad bruden ikke ved. Hvor er det dog skønt at se alle de små wannabe-prinsesser få hvad de fortjener.

Fritimer. Så har man tid til alle de lektier, man ikke får lavet hjemme, fordi man har for travlt.

Teaterkursus, fordi man pludselig lærer en masse ligesindede at kende, og samtidig får nogle brugbare værktøjer inden for teater.

Will & Grace-serien, for endelig at være blevet allemands eje i Danmark. Førhen var det ikke til at opdrive serien med danske undertekster.

Not

Ordet; Provinsen, fordi det både lyder vildt nedladende, når det kommer fra en københavner, og har en tendens til at få Danmark til at virke mindre end det er OG favorisere folk i hovedstadsområdet.

Tvangsarrangementer. Hvorfor skal man tage afsted til noget, man ikke har lyst til? Man kan jo ikke skjule det alligevel.

Filmen; Clash of the Titans. Jeg havde ikke brug for endnu en 'redefinition of heroes in the old Greece.' Desuden minder denne historie alt for meget om den med Herkules.

2-dagssnue, fordi den er værre end den lyder, og efterlader en med en uvished om, hvornår man egentlig er klar til at forlade sengen igen.

Natur-videnskabs timer. Magen til klikefyldt klasse har jeg aldrig oplevet før, og læreren er oven i købet vildt kedelig at høre på.

Det laveste gærde, fordi det er der alle lader til at hoppe over, hvis de bliver sat over for en opgave. Så tag jer dog sammen mennesker!

Lidt om mig vol. II

Så er der igen dømt lær om Marc her på bloggen. Jeg skal prøve ikke at gentage mig selv fra vol. I, men kan ikke garantere 100 %. Sidst kom jeg lidt ind på min skolegang, og mine forældre og søskende fik også en hurtig beskrivelse.

En af min store interesser er rollespil, og derigennem hele fænomenet fantasy. Det begyndte faktisk for mange år siden, da jeg for første gang så Disneys: Den Lille Havfrue. Jeg har vel været godt og vel 10 år på det tidspunkt. Derefter begyndte jeg at ønske mig de der My Little Pony, vel vidende at det var legetøj til piger. Men jeg var, og er stadig, så vild med enhjørninger og pegasusser, at jeg var ligeglad. Jeg samlede på dem i et godt stykke tid, men voksede så stille og roligt fra det igen. Det var først, da jeg begyndte at læse fantasy på efterskolen, at min interesse for alvor brød ud igen. Jeg prøvede live rollespil og rollespil omkring et bord, og begyndte at skrive historier selv. Desværre var der ingen der ville udgive min første bog: Farvecirklen. Jeg havde sendt den til to forlag og troede selvfølgelig at de bare udgav alt hvad de fik. Når jeg læser den idag, kan jeg dog godt forstå, hvorfor de ikke ville lave den. Sproget er ikke det bedste. Jeg var kun 14, da jeg skrev den.

Sammen med min interesse for fantasy, kom nu også min glæde for at skrive. Jeg brugte begge dele for at kunne skrive en julekalender til min nevø og niece, hvor de selv var hovedpersonerne, og har også skrevet en ungdomsgyser: Klasseturen. Den er desværre gået tabt et eller andet sted, men havde et meget mere sikkert sprog, end min første bog. Nu, efter at have spillet World of Warcraft i godt 3 år, er jeg begyndt at lege med tanken om at skrive mine egne historier inden for universet. Den første bog er allerede ridset op i kapitler, og mangler kun at blive skrevet ren. Jeg har tænkt mig at udgive bogen og de enkelte kapitler på min anden blog: Warcraft - De glemte historier.
Inden for rollespil, har jeg også udarbejdet mit eget univers: Sequel. Det er lavet til at man kan spille det som et såkaldt pen & paper- rollespil, med mig som Gamemaster. Vi har samlet en gruppe af spillere, og regner med at afprøve spillet i nær fremtid.

Det var lidt om, hvad jeg bruger tid på. Jeg ved ikke, hvad jeg vælger at skrive om i næste vol, men spændende skal det nok blive:-)

Oprydningsliste...

Hermed følger endnu en af mine ryd-op-i-hovedet lister.

Verden burde afskaffe:
1. I love XX sovenir t-shirts
2. Racister
3. Maritimt look på badeværelset

Måske er det på tide at:
1. Slappe lidt af
2. Nyde det liv man har
3. X-factor stopper med at lave flere sæsoner

Pludselig ved man:
1. Hvad morfermer er
2. At visse mennesker bare taler en efter munden
3. At vinkelhalveringslinier og medianer ikke er det samme
4. Hvorfor man har den kæreste man har
5. At man altså er for gammel til at gå på bar
6. Hvad det nye skill Archeology går ud på i WOW-Cataclysm

Hvorfor skal det være så svært at:
1. Få skrevet alt, hvad man virkelig tænker i sin blog?
2. Tage sig sammen til at gå igang med Faglig Dokumentation i matematik?
3. Komme af med diverse selvværdsproblemer fra skoletiden?

Pludselig har man:
1. Den første sæson af Will & Grace med danske undertekster
2. Et tættere forhold til sine venner
3. En ustyrlig lyst til at invitere alle man kender i sommerland
4. Genfundet glæden ved at spille teater

Imagine the teacup!

Så sidder man her igen og har fritime på skolen. Jeg har lige haft engelsk, og jeg skal love for at jeg fik noget at tænke over. Vi skal til at arbejde med den engelske udtale, da hele holdet lader til godt, at kunne tale engelsk, men stadig udtaler ordene som om de var danske. Englændere taler jo meget mere melodiøst end vi gør i Danmark. Man skal simpelthen forstille sig at man selv er en tedrikkende englænder og forestille sig at man har tekoppen i hånden. Så kommer den korrekte udtale af sig selv. Som vores lærer sagde: "Jeg vil gerne se jer skabe jer!"

Jeg synes det er lidt uhyggeligt at man bare ved en lille ændring af ens opfattelse kan forandre et helt sprog. Nu forstår jeg bedre hvorfor nogle mennesker siger, at de taler Oxford-engelsk eller amerikansk-engelsk. Før troede jeg bare det var en form for plat selvhævdelse i at de var gode til engelsk, men det betyder jo bare at de har fattet måden at udtale ordene på.

Det bliver nok nemmere, når jeg skal til at have tysk næste år. De taler nemlig slet ikke så 'skabet' som englænderne, og er faktisk endnu mere nede på jorden end danskerne, hvad angår talens melodi.

Lidt om mig Vol. I

Er det ikke ved at være på tide, at jeg skriver lidt om hvem jeg er? Det er vel noget, der hører til en blog som denne her. Men hvor skal jeg begynde. Det er faktisk sværere end man lige tror, når man pludselig skal til at fortælle om sig selv. Nå, here goes.

Jeg er i skrivende stund 27 år. Gennem de sidste 5 år har jeg gennemgået en kæmpe forvandling, hvis jeg slev skal sige det. I kraft af mit navneskift, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen, er det lykkedes mig at finde, og identificere mig med mit sande væsen. Det lyder måske lidt åndeligt, men gennem min barndom, havde jeg altid en underlig følelse af, at jeg bare var med i en alen lang komedie. At jeg spillede rollen som den udstødte fra klassen, og bare skulle hakkes på og mobbes hele tiden. For jeg kunne ikke svare igen. Og jeg kunne heller ikke ved hjælp af min væremåde udtrykke at jeg havde hverken selvtillid eller selvværd. Jeg fortænker dem faktisk ikke i at have gjort som de gjorde, mobberne. Jeg var et nemt offer. Et barn, som havde fået sin vilje alt for tit derhjemme, fordi han var den åh så søde og dejlige lillebror, med sine to meget ældtre søskende.

Jeg har faktisk tre søskende, men de er alle sammen halve. Da jeg var lille, syntes jeg det var lidt sjovt, for så havde jeg jo kun een bror og en halv søster. Min ældste halvbror er min fars fra et tidligere ægteskab. Han var 18 år, da jeg blev født og har aldrig rigtig været en del af min verden. Hans første barn, min ældste niece, er fire år yngre end mig, og kunne næsten have været min søster. I hvert fald hvis man ikke kender de sande omstændigheder. Min ældste bror er ikke en jeg taler meget med. Vi har faktisk aldrig talt sammen mere end en hilsen eller måske en høflig kommentar. Jeg har på fornemmelsen at min far er ked af, at det er sådan. Det kan jeg godt forstå. Men det må også være svært for en ung mand, der næsten er voksen, pludselig at skulle være storebror. Jeg ser mere min ældste bror som en onkel, end som min halvbror.
De to andre, min anden halvbror og min halvsæøster, er fra min mors tidligere ægteskab. Vi er vokset op sammen , selvom de er 7 og 9 år ældre end mig. Vi har latid haft et specielt bånd, der knyttede os sammen, og sagde at vi var søskende, altså mere end bare halvt. Vi har altid set hinanden som hele søskende, og jeg har mange gange været glad for at have nogle lidt ældre ligestående jeg kunne gå til, hvis jeg manglede selskab eller var i tvivl om noget. Jeg må være ærlig at sige, at jeg i dagligdagen ikke så tit mærker det før omtalte bånd. Men jeg tror at den slags, lige så vel som kærligheden mellem to mennesker, kan være stærkere og svagere fra tid til anden. Jeg bliver helt varm inden i, når jeg mærker båndet mellem os. Når min søster for eksempel kommer på besøg og vi hygger os sammen, eller noget så plat, som at flække af grin over en prut. Eller når jeg og min bror har været på jagt eller snakker musik. Selv når han minder mig om ikke at irettesætte hans børn for meget, fordi det er ham der er faren, og han godt kan selv. Så bliver jeg glad.

Hvad kan jeg ellers fortælle?
Mine forældre er udefra set meget almindelige. De er nok lidt af den opfattelse, som mange af den ældre genneration er. At man ikke bliver til noget, hvis man ikke arbejder, eller gør noget for det. Det har de i hvert fald været, da jeg var yngre. Nu siger jeg ældre, men det mener jeg jo ikke. Det er rigtig nok at jeg altid har haft forholdsvist gamle forældre. Som før nævnt har jeg jo også gamle søskende. Så i forhold til min alder, ja, så er de da gamle. Min far er for eksempel kun 5 år yngre end Christians mormor.
Men når alt det er sagt, så er det jo i grunden ligegylding, hvor gammel man er. Det vigtigste er hvor gammel man føler sig.
Min mor er en af de personer, som efter endt uddannelse, fandt sit drømmejob, og nu stadig efter 25 år arbejder med det samme og stadig elsker det. Det er jo en ren solstråle historie. Det var også gennem hendes job, at hun mødte min far, som var chef på en af hendes arbejdspladser.
Efter at jeg blev født og vi blev en rigtig kernefamilie med dine, mine og vores børn, begyndte han så at videreuddanne sig, og kører nu praksis hjemmefra, hvilket han har gjort i en del år nu.
Med to forældre inden for sundhedsektoren (sygeplejerske og akupunktør) var det ikke altid lige sjovt at være derhjemme. Hvis man havde slået sig kunne man for eksempel ikke regne med det store ynk. Det var jo bare et kødsår eller hvad det nu var, og nu skulle jeg jo heller ikke gøre det værre end det var. Jeg vidste da godt at de begge sikkert havde set meget værre ting gennem deres arbejde og måske var blevet en smule hærdet, men jeg havde jo stadig ondt.:-)

Nu blev det her jo alt for langt. Men sådan går det jo, når man begynder at hente frem fra de nostalgiske gemmer. Jeg tror jeg holder for nu, men vender frygteligt tilbage på et andet tidspunkt med Vol. II

Rønshoved baby!

Ja ja ja, så kom tiden endelig til det meget omtalte kursus på Rønshoved, nede ved Flensborg fjord. Gennem teateret havde vi meldt os til en hel weekend, hvor vi skal lære at instruere på den fede måde. På grund af for få tilmeldinger havde arrangørerne, dog valgt at slå tre hold sammen. Os, der skulle instruere, dem som skulle lære skuespilsteknik, og dem som skulle lære om fortælleteknik. Det virkede først en smule sammenklemt, fordi en lærer skulle presse materiale fra tre hold ned til et enkelt lærigsforløb. Men efterhånden som vi lærte de andre folk at kende blev motivationen øget, og vi leverede det ene gode resultat efter det andet. Vi sluttede af søndag med at kæde nogle historier som vi havde fundet på hjemmefra, sammen til et teaterstykke, hvori vi alle deltog. Da vi var 16 på holdet, var historierne kogt ned til 4 småhistorier, som så var sat sammen med den samme overgang, hvis man forstår. Vi var 5 på instruktør holdet, og vi fik hver vores del at instruere. Den sidste tog sig af overgangene mellem de små stykker.

Der var selvfølgelig også andet at lave på kurset. Når vi ikke havde undervisning, havde vi samvær med dem vi kendte i forvejen på kurset, og lørdag aften blev der holdt fest, med tilhørende festmiddag, hygge og natmad. Rønshoved har en jukebox, som blev flittigt brugt både fredag og lørdag aften. Vi spiste også meget mere end vi plejer, for køkkenet var åbenbart af den opfattelse, at ingen af os havde fået ordentligt mad i mange år. Det var meget sjovt, men lidt øv at opdage på vægten mandag morgen. Men hvad der kommer let går let, og til et kursus som dette, er der ikke noget at sige til at vi åd hele tiden. Det var nogle hårde øvelser vi kom igennem. Men nu hvor det hele er ovre kan jeg ikke lade være med at tænke på næste år. Jeg vil afsted igen. Ja jeg vil så! Og så skal de sgu få hele armen. Nu ved jeg jo hvad det handler om. Rønshoved baby! Here I come! ...næste år altså:-)

Farvel nyhedsværdi!

Ja, som nogen sikkert har opdaget, så har jeg ikke været så flittig til at få skrevet på bloggen i den seneste tid. Dette skyldes som sådan ikke, at jeg har haft travlt. Selvom jeg har været temmelig træt, når jeg er kommet hjem fra skole, så har jeg da stadig haft weekenden, og mine ugentlige fritimer, til at være kreativ i.
Men jeg tror grunden ligger i ,at nyhedsværdien i blogskrivning, for mig, er ved at være ovre. Det er lidt synd, men desværre sandt. derfor kan det godt være at der i fremtiden, ikke kommer nær så mange indlæg på denne blog, medmindre altså, at jeg oplever noget helt vildt spændende.

Nu jeg snakker om nyhedsværdi, så synes jeg det er lidt sjovt at tænke på, hvad sådan en tabt en af slagsen betyder for hvad vi folk laver. Det er lidt det samme som at sige, hvad der er på mode i øjeblikket.
Facebook er ved at tabe sin nyhedsværdi. Det siger de i hvert fald på netaviserne. Jeg må nu også sige, sat jeg mistede min oprigtige interesse for Facebook, for længe siden, og nu faktisk kun bruger siden, til at opdatere min status for min mor, og til at poste mine indlæg her fra bloggen.

En anden stor ting, som har mistet sin nyhedsværdi, er Nintendo Wii. Jeg kan huske for godt et år siden, da jeg og Christian var på tur med mine forældre og søskende til Lalandia, og min bror havde taget deres Wii med. Selv dengang var den ikke engang på sit højeste i nyhedsværdi, men jeg kan huske at christian begyndte at ævle om, om vi ikke også skulle have sådan en fætter. Det blev nu mine forældre, der købte en, og før vi vidste af det, havde de pluselig fået nogle venner som de inviterede til deciderede Wii-aftner. Neeej mor og far! Det er kun Toffifee-familierne, der gør den slags!
Anyway, så fik vi aldrig købt den Wii, og nu er der pludselig ikke nogen der snakker om dem mere, bortset fra at de stadig jævnligt er på tilbud i Bilka.

For sjov skyld vil jeg lige lave en lille liste, over ting som pludselig har mistes deres nyhedsværdi. det er ikke en top xx liste, men ting jeg skriver, når jeg kommer i tanke om dem.

1. Nintendo Wii
2. Facebook
3. Tamagochi
4. PushPop
5. Harry Potter
6. Blu-Ray
7. Mini-disc
8. Plastik samle-sutter

Så kan man jo samtidig lave en liste over ting, som stadig er lige sjove, selvom de har en del år på bagen.

1. Pez
2. Coca Cola
3. Kinder Mælkesnitte
4. Nutella
5. DVD
6. Hindbær-roulade
7. Hotmail
8. Snevejr

Oprydning i hovedet.

Ja, så sidder man her på en højhellig fredag morgen med lidt ekstra tid. Derfor vil jeg nu i bedste Nynne-stil forsøge at rydde op i mit hoved ved at lave nogle lister.

Synes faktisk at:

1. Det er blevet lettere at spotte homoseksuelle i gadebilledet.
2. Halstørklæder er stærkt undervurderet
3. Det er utroligt som samme ting kan opfattes vidt forskelligt alt efter hvordan den bliver fremvist

Har aldrig forstået:

1. Hvorfor nogle mennesker bare er permanent sure
2. De billige slikblandinger fra Tyskland. Det ser altså klamt ud.
3. Hvordan man kan have et stort behov for at drikke sig så fuld, at man ikke kan tænke hverken frem eller tilbage


Må sætte en stopper for:

1. TV-programmet Unge Mødre. Bare derfor
2. Flere lukninger af butikker i Aabenraa gågade
3. Sidney Lee

Ting, der gør livet værd at leve:

1. Cherry coke
2. Skråplan og andet satire
3. Weekender
4. Venner
5. At det er okay at være sig selv

5 points til:

1. Sukkerchok, utroligt at et så skørt navn, kan lave så god musik
2. Christian, fordi han nu er blevet skattemedarbejder
3. World of Warcraft, for stadig at være interessant efter 3 år
4. Celina Ree, sådan er det nemlig at være ung

Jeg har et lidt underligt forhold til:

1. Speedway
2. At gå i byen
3. Build-a-bear
4. Fortovscafeer
5. DR Ramasjang

Bang og så var der en aflevering!

Må man ikke få lov at være syg længere? Det lader til at alle lærerne på VUC har sparet op i de par dage jeg har ligget brak, og bare givet mig det hele på en gang nu. Altså lektier. Skal til i morgen lave en matematik aflevering og læse en engelsk novelle. Og jeg har altså først lige fået fri her kl. 14.50 Fra at have været afsted siden kl 8.00 i morges. Så jeg er træt. I mit hoved og i min krop, af at sidde så længe på stolene derovre og være på.

Så sidder man der midt i at prøve at løse sin aflevering, og så kommer der facitter, som virker helt hen i skoven. Hvordan kan X blive noget så underligt som 1,66 eller - 4? Og den sidste var ikke engang et x, men et 0x. Altså ingen X. Jeg fatter det ikke, men det kan ikke laves anderledes. Jeg må snakke med min lærer om det. Hun sagde også noget om at jeg ikke behøvede at aflevere lige med det samme. Men man vil jo gerne være en god elev.

Nå..nu er christian kommet hjem. Vi skal ud i kolonihaven og plukke æbler. Så må vi se om jeg får overskud til at læse den engelsk novelle senere.

De klaskende titaner

aka Clash of the titans. Vi så filmen i går og vil da lige komme med en lille anmeldelse i den anledning. Altså hvis man har set film som Herkules og Percy Jackson, så vil man nok savne en smule nytænkning. Selve historien minder nemlig mest af alt om en sammenblanding mellem Herkules og den første film i serien om Percy Jackson. Vi har her også at gøre med en søn af Zeus, Perseus, som på grund af sin halvgudhed, som han iøvrigt fornægter (det havde vi sørme ikke set komme), bliver udvalgt til at redde byen Argos fra Hades' vrede. Grunden til gudens vrede er dog klar nok. Menneskene har nemlig gjort oprør og lavet hærværk på statuerne af guderne.

Nå, men det hele er sådan set med lige bortset fra hydraen. Den er så afløst af selveste Medusa, og det var her Percy Jackson plottet kiggede forbi. Men alt i alt en flot film at se, og den kan sagtens klare et stort lærred, den ene gang man ser den. For man ser den ikke igen. Selvom det nok er en af filmhistoriens mest realistiske bud på en Hades figur, der vises her. når jeg nu har taget ja-hatten på, kan jeg også fremhæve flere gode ting, som fik filmen til at være seværdig. De fantastiske effekter, som gjorde man pludselig troede på pegasuser og kæmpe skorpioner. Udformningen af Medusa, som jeg føler ligger tættere på den oprindelige historie end så mange andre udgaver. De fantastiske væsner Djinn'er, som man, hvis man ville sikkert kunne have lavet en hel film med for sig selv.

Så dermed sagt, filmen er flot og gennemtænkt, men plottet er så fladt, at det næsten ville have været bedre med endnu en genindspilning af Herkules. Og så forstår jeg stadig ikke hvordan Perseus pludselig kan få kommandoen over hele den udrejsende gruppe. Hallo, der er altså to garvede hærfører med også. Lad dog dem gøre deres arbejde, i stedet for at stjæle hele billedet, bare fordi du er hovedpersonen. Nå! :-)

Clash of the titans får 3 ud af 6 stjerner af mig. En for Hades, en for Medusa og en for effekterne.

Og lige en ting til. næste gang der skal laves en film om det gamle grækenland, så giv den en titel der passer til handlingen. Jeg så sgu ingen titaner i den film. Kun guder og alt for brugte plots.

Berta, Earl og Katrina

Åhh ja, husker man ikke dengang i 1999? Dengang, hvor orkanen i Danmark lagde hele landet øde. jeg er sikker på, at hvis man spørger et hvilket som helst menneske i Danmark, som er ældre end 12 år, vil de kunne huske, hvor de var den aften, og præcist hvad de lavede. Jeg kan huske at jeg var i praktik i en herretøjsbutik i Haderslev. Det var min sidste dag, og de havde længe åbent fordi de havde noget jubilæum. Da jeg havde fri, turde jeg ikke gå hen til busstationen, fordi der fløj tagsten ned fra husene, så jeg ringede efter min far. Min stakkels far, som kørte helt fra Skrydstrup gennem orkanen for at hente mig. Jeg kan huske at vi måtte køre en omvej, fordi et træ var væltet ud over vejen. Den nat var jeg sikker på at vinduet på mit værelse ville blæse i stykker. Dagen efter opdagede vi at vores overdækkede terrasse ikke var så overdækket mere. Hele tagkonstruktionen havde revet sig løs og åbenbart vendt sig en halv omgang, for vores terrasselampe lå ovenpå. (!) Vi havde et stort birketræ i haven, som var væltet ind i huset. Heldigvis var der ikke sket så meget ved det. Jeg fandt senere ud af at et helt boligkompleks inde i Vojens, havde mistet deres tag.

Nå men grunden til at jeg skriver alt det her, er for at sætte tingene lidt i perspektiv. Vi skreg os hæse over Berta, som var navnet på orkanen i Danmark i 1999. Vi husker vel alle Katrina, som hærgede over Amerika. Nu i disse timer, er en lige så slem, om ikke værre, orkan på vej til Amerika. Den hedder Earl og er cirka på størrelse med Florida. De er alle ved at barrikadere sig derovre. Orkanen siges at skulle ramme New York og North Carolina. Jeg håber bare de alle sammen kommer godt fra det.
for at sammenligne Earl med Berta, så er Earl en orkan af kategori 3, hvorimod Berta slet ikke er med, da den ikke er kraftig nok. Stof til eftertanke!

Her på mit sygeleje....

Ja, det lyder måske en kende melodramatisk, men som overskriften siger, så er jeg syg idag. Jeg havde mit livs værste nat, hvor jeg vågnede 4-5 gange og ikke kunne forstå at det stadig var nat. Første gang ved kl. 23.30. så igen ved kl 01.30 og fandeme om jeg så ikke også vågner kl 03.30. Det havde mest at gøre med min hoste og mit snothoved, men også den virkelig forfærdelige drøm jeg blev ved med at vende tilbage til, som handlede om ligninger. (?) Derudover skiftedes jeg til at hundefryse og svede helt vildt.

Klokken var ca. 06.30, da Christian vækkede mig, og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at jeg skulle blive hjemme. nu har jeg så siddet her hele formiddagen, og spillet wow, og jeg er faktisk ved at få det lidt bedre. Mon man skulle gå i bad, få lidt frokost og så komme hen og få købt noget panodil hot? Så skal det hele nok gå:-)

Snøg, snøg, snøgge!

Det må være tiden på året. Folk begynder at lægge sig med forkølelse, og det lader til at jeg er blevet smittet. Sådan går det sgu altid, med de der epidemier. Jeg skal altid med i faldet. Men jeg er dog ikke blevet hjemme idag, selvom jeg godt kunne have lyst til det. Snottet er overalt, og jeg snøfter mere end hvis jeg havde siddet og set en tudefilm.

Måske er det faktisk ok at sige fra og lægge sig under dynen og være syg. Jeg har jo været her idag. Og de timer jeg skal have resten af dagen har jeg forberedt mig til. Jeg tror jeg gør det. Så jeg kan blive frisk til imorgen.

At lære folk at kende

Det er sjovt nok altid i naturvidenskabstimerne her om mandagen at tingene sker. Idag endte jeg ved et bord, hvor en pige næsten uafbrudt sad og plabrede op med en kommentar til næsten hvert eneste af lærerens ord. Og det var så højt at hele klassen kunne høre det. Da jeg så skulle hjælpe en af de andre med at finde noget på det periodiske system, så tysser pigen sgu på mig. Hun tysser på mig! Jeg kunne mærke adrenalinet spæne rundt i kroppen, og fik faktisk tysset igen. Stor ting.

Hun fortsatte videre med sine dumme kommentarer, og jeg blev mere og mere irriteret på hende. Det endte med at jeg sagde hold kæft, og at det hele ikke drejede sig om hende. Jeg tror det blev forstået negativt, og jeg sad resten af timen og havde det skidt, men også godt med at jeg havde sagt min mening.

Da timen var slut gik jeg hen og forklarede at det ikke var meningen at det skulle have lydt så surt. Hun sagde at hun var sur, fordi jeg havde bedt hende holde mund, men da jeg forklarede hende at min irritation havde fået det til at lyde hårdere end det var meningen, blødte hun op og fortalte at jeg næste gang bare kunne bede hende dæmpe sig, hvis hun forstyrrede. Ja sådan kan man lære noget om andre personer, når man mindst venter det.

Back to basic...

Hvis man skal tro på mange af de bøger som er skrevet, var middelalderen ikk lutter lagkage, men tror man i stedet på den stemning som var i Horsens idag, kan man hurtigt komme på andre tanker. Vi har været afsted hele dagen, for at ose i middelalderboder til det årligt tilbagevendende middelaldermarked i Horsens.
Det er godt to år siden vi sidst har været til det, og jeg troede lidt at det, efter vores svindende lyst til middelalder, måske ville være kedeligt og lidt ligegyldigt. Vi havde Mathilde med, vores middelalderveninde, og lagde ud med at spise fælles morgenmad hjemmefra, og smøre madpakke.
Oppe i Horsens stødte vi på mange folk vi kendte, fra vores middelaldertid, og jeg, fra min tid på en internetklub. Det vildeste var dog at vi mødte en bestemt person, som vi ikke troede vi nogensinde skulle se igen.

For godt et år siden blev vi uvenner med en kvinde, som gennem nogle år var blevet en af vores bedste veninder. Vi kaldte hinanden brødre og søster i ånd, og holdt meget af vores middelalderrelaterede fester sammen. Derudover studerede jeg sammen med hende på pædagogstudiet, og da jeg droppede ud, blev hun og tog eksamen. Da hun gerne ville arbejde inden for et bestemt område af pædagogikken, valgte hun at flytte efter sit arbejde, hvilket betød at hun flyttede til Viborg. Det var vi meget kede af, også fordi vi ikke var sikre på om vores venskab ville kunne holde, når vi boede så langt fra hinanden. Det resulterede i en del misforståelser, og derefter bitre brevudvekslinger, og senere til, at vi slet ikke talte eller skrev sammen mere.

Da vi mødtes var jeg ikke helt sikker på om hun stadig ville være ved at kende os, men vi hilste på hinanden og fik givet en masse knus. Det ene længere og varmere end det andet. Vi fortalte hende, at vi tit havde tænkt på hvordan det mon gik hende, og det viste sig at hun også havde tænkt meget på os. Hun havde nu mødt en fyr, som vi også hilste på. Som vi stod og snakkede var det som om stemningen fra tiden før hun flyttede, kom tilbage igen, og vi fik udvekslet telefonnumre inden vi gik hver for sig. Der var ingen sure miner tilbage mere.

På vej hjem spiste vi aftensmad på Mango i Haderslev. En kinarestaurant, hvor man må spise, hvad man kan for et bestemt beløb. Det resulterede i at jeg åd mig en pukkel på, og slet ikke kunne orke at tænke på at de andre skulle have is bagefter.

En dejlig og begivenhedsrig dag, som jeg ikke ville have været foruden.:-)

Så gå dog hjem!

De er åbenbart i alle klasser. På skoler altså. De der personer, som bare skal stille sig på tværs og vise sin disrespekt for læreren. Jeg oplevede det idag til dansk, hvor vi havde om digte. Det var rigtig spændende, for læreren havde fundet fire meget forskellige digte frem som vi læste højt og så skulle snakke om.

Jeg fandt mig selv sidde og synes at jeg talte og tænkte for alle fire personer i min gruppe. Det er faktisk meget frustrerende. Det der med, at man skal hive alt ud af de andre, bare for at få en lille smule feedback. Hvorfor sidder de bare der? Vores lærer havde lige været og forklare os, hvordan vi kunne snakke om et af digtene, hvorefter jeg pøvede at holde mund, for at se hvad der skete. Ikke en skid! De sad sgu bare og gloede dumt ned i deres skolesager. Så gå dog hjem, hvis I ikke kan bidrage! Eller bed om hjælp! Brug læreren, det er sgu da det hun er der for.

Oven i det hele var der jo så også hende her personen, som jeg skrev om først i indlægget. Hende, der satte sig på tværs og partou ikke kunne finde ud af det vi skulle. Fordi det var noget kedeligt noget åbenbart. Hun gjorde alt det, som man forbinder med sådan en person. Råbte at man skulle læse højere, fordi hun ikke kunne høre det, selvom det var tydeligt at personen der læste var meget nervøs. Talte ned til læreren og bad om fri og pause mindst 4 gange i løbet af hele lektionen. Så gå dog hjem! Skrid og lad os andre om at lære dansk!

Nå, men jeg tog mig sammen og sagde det til læreren i slutningen af timen. Måske er det stræberagtigt og lidt asskissing, men jeg var sgu træt i hovedet af alt det hele. Så vil jeg hellere arbejde hjemmefra. Men vi blev enige om at sætte mig i en anden gruppe næste gang, hvor jeg kan få lidt mere feedback. Det lod til at jeg trods alt ikke var den eneste, der havde krummet tæer i den time. Hvad hende den irriterende angår, må jeg vel bare bide tænderne sammen og håbe at hun bliver syg eller udebliver fra timerne. Det burde hun helt ærligt overveje.

...vi kan måske få dig op til jul....

Hold da helt op! Så sidder man her på VUC med en masse middelmodige oplevleser fra de sidste par år i bagagen, og så kommer ens dansklærer hen og siger at man er for god til det hold hun underviser på. Er jeg det? Jamen...nå. Om jeg ikke kunne tænke mig at gå til eksamen til jul? Jo, gerne. På D-niveau? Okay, ja hvorfor ikke? Problemet er bare at jeg så muligvis har for lidt timer til at kunne modtage SU. Altså hvis jeg ikke skal have dansk efter jul. Så vil da lige tage en snak med vejlederne først. Men helt ærligt. Jeg hygger mig faktisk også i dansk, hvilket jeg også sagde til min lærer. Og hun sagde bagefter, at hun også godt kunne lide at jeg var i klassen. Jeg har en lille anelse om, at hun måske tror, at fordi jeg er så god, så hiver jeg måske nogle af de andre med op. Ja undskyld at jeg er en smule selvglad, men det er sgu fedt at få sådan noget at vide. Så er det man får lyst til at skrive bøger igen, og være forfatter. Kom så alle I grimme forlag! Hvem tør at udgive mine bøger?

Et atom kan ikke ses...men det er der!

Øhh..ja..så har jeg haft naturvidenskab. Meget forvirrende, og en masse spørgsmål som ikke skal besvares. For hvis man prøver at gøre det, ender man højst sandsynligt med at gå en smule fra forstanden. Altså det med, at vi kommer fra noget andet. Og at universet udvider sig....i et eller andet...er universet ikke alt? Eller ligger det i noget der er større. Det er det jeg mener. Man kan blive ved, og ved og ved. Men vi fik bøger, og et periodisk system, hvor jeg ikke kan finde Freon. Den der gas man puttede i køleskabe engang. Hvorfor er den ikke med? Er det fordi den blev ulovlig? Eller er den uddød?

Nu vi er igang med underlige spørgsmål, så lad mig lige komme med lidt flere, frit fra leveren.

Hvis et atom kan deles, kan det der kommer ud det, så også deles?
Kan en gasart uddø?
Hvis jeg anbefaler migselv, som man gjorde i gamle dage, ville nogen så bruge mig?
Er det muligt at sige at noget findes, hvis man ikke kan se det i noget mikroskop?
Hvorfor er cola blevet så populært, og kan man overhovedet lave en drik, der kan blive lige så populær?
Burde gulerødder ikke hedde orangerødder?
Er det for sjov skyld at nogle pelsfarver hos katte hedder blå og lilla?

Spis dog brød til...

Hvor er det dejligt. Altså at der findes personer som bare gør ens hverdag lidt mere spændende. eller weekenden for den sags skyld. Vi var ude og hjælpe ved Speedway lørdag aften, sammen med mine forældre, og skulle servere pølser og brød. Det var vi også sidste år, og mine forældre har været derude de sidste 18 år. Det foregår sådan, i hvert fald de sidste to år, at man siger hvor man vil stå, og hvilket ansvarsområde man helst vil have. Så har man ansvar for eksempelvis at stege pølser hele aftenen. Jeg havde valgt at varme brød, mest fordi Christian kedede sig med at gøre det sidste gang, men også fordi jeg i den sidste tid ikke har haft det så godt med for meget at tænke på ad gangen.

Så skete det under aftenen at min mor pludselig stod selv og betjente; der er normalt mindst to, så jeg gik hen og hjalp hende. Mens jeg var væk fra min post kom en af dem, som skulle hjælpe min mor med at betjene og blandede sig i mine brød, som jeg havde udmærket styr på. Jeg spurgte hende om hun ville overtage, men hun sagde at hun kun hjalp fordi der manglede brød. Jeg fik at vide at vi alle skulle hjælpe hinanden og at jeg ikke havde patent på brødmaskinen. Så sagde jeg til hende, at jeeg havde været igang med at passe hendes post, at det var derfor jeg ikke lige havde været på min plads, og at der rent faktisk lå varme brød klar i en kasse ovenpå maskinen. Jeg bad hende blande sig uden om og passe sit eget område, hvorefter hun stod og surmulede til et par af de andre hjælpere. Tidligere var det også hende, der havde klaget over at brødene var for kolde, og efter at have kørt dem igennem maskinen en gang mere, at de var for svedne. Hvad skal man gøre? Brødene var jo næsten frosne, når man puttede dem ind, eftersom de ikke var blevet taget ud af fryseren dagen før, som det havde været planen.

Men jeg stod og blev enig med mig selv om, at jeg hellere måtte give hende en form for undskyldning. Jeg ville jo ikke have dårlig stemning resten af aftenen. Så jeg gik over til hende og sagde: Det var ikke for at være sur før, men jeg vil bare gerne have, at du siger det til mig, hvis brødene skal laves om. Hun begyndte med at kalde mig søde ven ,(!) hvorefter hun igen forklarede at jeg ikke var på min plads. Hun sagde at hun ikke ville diskutere det mere, og lignede en, der var tæt på at eksplodere i følelser. Så sagde jeg at jeg ikke ville diskutere noget, men at vi var nødt til at snakke om det, fordi jeg ikke ville sende forkerte signaler. Og så sagde jeg igen, at hun bare skulle have været på sin plads i stedet for at være alle andre steder.

Så var dagens aktion hjemme, men jeg kunne se på de andre, at det altså var mig der var rigtigt på den. Og jeg er stadig glad for at jeg stod ved, og faktisk fik sagt hvad jeg mente til hende. det er noget jeg før har haft lidt problemer med, og noget jeg er ved at lære. Man skal sgu sige hvad man mener, i stedet for at pakke det hele ind i flaminco. Ellers kan de ting der betyder meget for en være bygget på løgn og høflighed frem for ærlighed og næstekærlighed.

Resten af aftenen gik lidt underligt. Pigen havde åbenbart også bagtalt nogle af de andre i vognen og skabt jævn dårlig stemning, så vi var vidst alle glade, da hun satte sig til at tage imod penge fra kunderne. Da vi var færdige tog vi hjem før oprydningen. Vi var trætte og mine ben var nærmest genopstået i zombietilstand fra de døde. Der var lige nogle stykker, som skulle komme med dumsmarte bemærkninger efter os, da vi gik. For vi kunne da ikke tillade os at gå uden at rydde op. Men vi havde skam sagt det til lederen, og hun havde givet os lov. Æv bæv!

En underlig aften, som kunne have været meget hyggeligere. Men så fik jeg lejlighed til at skrive om det her. Tror ikke jeg vil være med næste gang til Speedway. Ikke hvis det bliver på samme måde. Men lad os nu se, når den tid kommer.

Mit navn...

Marc Kenan Maciejewski, det er det jeg hedder. Men hvis sandheden skal frem, er det ikke hvad mine forældre i sin tid døbte mig. Jeg blev døbt Kenneth Rasmussen, men valgte for 4 år siden at tage navneforandring. Så ville nogen nok stille sig undrende an, og slet ikke kunne forstå, hvordan i alverden jeg kunne finde på at gøre det. Men så kan jeg kun sige, at lige som nogle mennesker kan føle sig forkert i et bestemt stykke tøj, eller i de mere vilde eksempler, i deres krop, så kan man også føle sig forkert til et navn.

Op gennem min skolegang, blev jeg næsten konstant drillet og mobbet. Jeg var vel et nemt mobbeoffer. En efternøler, som var vant til at få, hvad han ville have. Bare spørg mine søskende. Så kommer man i skole, og tingene er pludselig ikke lutter lagkage. De forkerte personer finder ud af, hvordan de kan få mig til at græde, og det hele er jo bare skide sjovt. Lidt ligesom idag, hvis man sætter sig til at se programmer som Bridezillas eller Nabokrigen. Vi vil se folk der græder, for det er jo underholdning. Sådan tror jeg det var dengang også.

Nå men det var jo slet ikke det jeg ville fortælle om. På grund af mobningen kunne jeg ikke længere lide lyden af mit eget navn, og hvis jeg skulle præsentere mig for andre, kom navnet altid lidt halvhjertet, som om jeg skammede mig lidt over det. Jeg ved ikke om nogen nogensinde har lagt mærke til det. Desuden synes jeg og har altid gjort det, at Kenneth lyder lidt som en bøv, altså en bonderøv, hvlket jeg ikke forbinder med noget godt. Men jeg gik i hvert fald i nogle år og ønskede at kunne ændre navn, men jeg vidste ikke hvordan man gjorde, og turde faktisk heller ikke rigtig, af hensyn til mine forældre og min familie. Hvad ville de sige?

Men så mødte jeg Christian. Han havde selv fået foretaget ændringer i sit navn, og opmuntrede mig til at tage skridtet fuldt ud. Så nu skulle det være. Og jeg ville gå hele vejen. det første jeg skulle finde ud af var, hvad jeg ville hedde. 'Marc' lå faktisk lige for hånden. Jeg har altid godt kunnet lide det navn, og det skulle være med c til sidst. Mark med k lyder nemligogså en anelse bøvet, hvor mærkeligt det så end kan forekomme. Efternavnet var lidt sværere. Navnereglerne var på det tidspunkt sådan, at man kunne ændre efternavn gratis, hvis det var i familien og man kunne bevise det, eller hvis der var mere end xx antal i Danmark der hed det. Så jeg skulle da hedde Ravn, da det er meget udbredt i Danmark. Jeg foreslog det til christian og mine forældre, og ingen af dem forstod, hvorfor jeg ville hedde det. Så til en familiefest kom jeg til at snakke med min mormor om mit navneskift, og vi kom ind på, hvad hun havde heddet, da hun stadig boede i Polen. Maciejewska, i mandlig form Maciejewski. Så var der ligesom ikke mere at rafle om. Jeg skulle hedde Maciejewski for at ære min mormor. Mit mellemnavn kom mest for sjov. Jeg har altid gerne villet have et mellemnavn, og da jeg så tilfældigvis på en navneside på nettet så, at man faktisk kunne hedde Kenan, så tænkte jeg, ja det vil jeg hedde. Både fordi Kenan, minder en smule om Kenneth, men også fordi det har et rollespilsklingende navn, og jeg er jo bidt af en gal skovelver.

Nu er det hele så på plads, og jeg har fået nyt pas, kørekort og sygesikring. En ting der dog stadig ærger mig lidt er, at min familie, og faktisk også det meste af christians familie stadig kalder mig Kenneth. Jeg kan forstå det kan være svært for min familie, da de har kaldt mig det i 22 år, men Christians familie havde kun kendt mig knap et år, da jeg skiftede navn. Så kunne de da godt være søde og kalde mig Marc i stedet. Mine venner, også dem jeg havde inden navneforandringen kalder mig Marc idag. Og de nye venner jeg har fået gennem årene kigger bare underligt på mig, når jeg fortæller, hvad jeg engang har heddet. Jeg synes det har været en god beslutning, jeg har taget, og jeg har aldrig fortrudt det.

Hot / Not august 2010

Ligesom i Nynnes Dagbog har jeg også en gang imellem brug for at tømme hovedet for alle mine holdninger om hvad der er godt og skidt. Så her kommer det frit fra leveren!


Hot

Bubber   Fordi han tør stille op i et program som 'Danmark ifølge Bubber' Det er utrolig hvad han bliver udsat for, og jeg kan kun tage hatten af for at han gør det.

Gay-uden at være bøsse    Et fedt begreb, som tillader fyre at klæde sig farverigt på, uden at blive set skævt til.

WoW authenticator   En lille dims som giver en ny talkode, hver gang man logger på spillet World of Warcraft. Den er lavet for at undgå hacking, og kan downloades til ens telefon. Genialt påfund!

KIA Picanto    Den fedeste lille bil til dato. Og så har den blinklys i sidespejlene!

Storcentre   De kalder bare på mig, og jeg elsker at gå rundt i de flotte gader med butiksvinduer overalt. Og så er det indendørs.

Schleich    Et tysk firma, som laver små modeller af vilde dyr, og af feer. Min nye samledille.

Amerika    Der skal jeg bare over. Det er fascinerende at et land kan være så stort og så forskelligt. Og så er der vidst noget om den amerikanske drøm.


Not

Youtube-links    Er bare stadig så paranoid, at jeg tror alle links til den side, er om happyslapping eller grotesk selvpining.

Sladderblade    Så spændende kan de kendtes liv da umuligt være. Har vi ikke nok i vores egne bekendtes skamysler?

Fællessang    Nej, jeg gider ikke synge sammen i forsamlinger, medmindre det er til fødselsdage, til Sankt Hans, eller på Bakken.

Stjernefakler fra Sverige   Hvordan kunne man vide at en stjernefakkel på svensk, bare er en kæmpe stor fakkel? Hvorfor er det ikke en kæmpe stor stjernekaster, som jeg først troede?

Folk med mange penge   De får bare os andre til at ligne bønder, som de går og smider sig med pengene i store liebhavervillaer og designertøj. Og hvorfor var det lige sådan et hjem som Oprah Winfrey skulle se, da hun var i Danmark?

Planet 51   En af de film, man er glad for at have set og afleveret i Blockbuster igen. Den kommer hurtigt ned i pris er jeg sikker på.

Skolestart...

Så er det nu. Endelig kom dagen, hvor jeg skal begynde i skole igen. Ja, det lyder som om jeg er en homonforstyrret teenager, især når jeg fortæller, at jeg skal begynde i 10. klasse. Okay, historien er en smule anderledes dog. Da jeg i sin tid gik ud af skolen stoppede jeg i 9. klasse, med henblik på a komme på handelsskole. Nu godt ti år efter at jeg stoppede på HG, sidder jeg stasdig i den samme mølle om man så må sige. Jeg blev fyret fra min læreplads efter 1½ år grundet nedskærringer, og har så vandret rundt i ledighedsmøllen og kontanthjælpsmøllen lige siden, kun med et par enkelte bijobs som bartender og hjemmehjælper som afveksling. ind imellem alt dette, forsøgte jeg også at læse til pædagog, men måtte give op efter 4. semester, samt et par opgaver og en praktik der måtte laves om.

Som sådan er min 10. klasse, som jeg skal begynde på i dag kun et springbrædt til den efterfølgede HF. Det er noget med at jeg mangler matematik på D niveau, og en eksamen i naturvidenskab; det gamle fysik og kemi. Derefter vil jeg så på HF, men hvad jeg vil efter det, er stadig uklart. måske en uddannelse inden for kontor, hvor mine led kan blive skånet mest muligt. Når sandheden skal frem, så har det jo mest været for at slippe for kontanthjælpen og alle dens forpligtelser, at jeg har valgt at hoppe på su igen.

Warcraft - de glemte historier

Så kom jeg endelig igang. Jeg har altid været glad for at skrive, og nu er jeg kommet på idéen med at skrive mine egne historier inden for World of Warcraft universet. Det er der sikkert mange før mig der har tænkt, men jeg synes alligevel at det er noget stort. Mine historier skal koncentrere sig mest om de civile, altså ikke handle om hordens kamp mod alliancen og omvendt. Ikke primært i hvert fald. Derudover kommer krig heller ikke til at være det bærende i historierne. Jeg vil lægge mere vægt på spillet mellem personerne og deres intriger.

Processen for den første historie er allerede igang, og den kommer til at handle om menneskene. Man følger to barndomsvenner, som efter at være vokset op sammen på børnehjemmet i Stormwind, vælger hver deres sti. Alaric vælger kriger-stien og Torn vælger vejen som præst. De skilles og mødes først ved en ren tilfældighed ti år senere, hvor de sammen skal kæmpe mod det onde.

Lidt af hvert...

Der kan man bare se. Efter 3 års spil på onlinespillet World of Warcraft har jeg nu endelig sparet sammen til mit første udstyr som binder til min konto. Det kan jeg bruge mens jeg bygger mine nye karakterer op, og det gør det nemmere at spille. Nu mangler jeg bare at kunne spare op til flere.

Jeg var til møde ved Det Lille Teater i går aftes. Må da sige at jeg havde håbet på at skulle være med i efterårsforestillingen. Men der var ingen roller til mig denne gang. Til gengæld vil vi så starte noget teatersport op som kan munde ud i et lille teaterstykke. Derudover skal julestykket som jeg og Christian skriver, være færdigt, så det kan blive opført i år.
vi er også en lille gruppe som har snakket om at stå fælles front, for at få et sommerstykke op at stå til næste år. Der er nemlig ikke nogen som har lyst til at stå med det store ansvar, og pengene er der heller ikke til de helt store opsætninger. Det bliver spændende at se, hvad det hele ender med.

Om lidt skal vi ud i Jem & Fix og købe en ukrudtsbrænder og så skal kolonihaven have en tur. Det er lidt over en uge siden vi sidst har været derude, så der skal nok være en del at komme efter. Bare jeg ikke bliver stukket af de dumme stikmyrer. Haven vrimler med dem, og det er nok det eneste som er lidt irriterende ved den.

Nu med børn og en mormor i et kolonihavehus!

Så gik weekenden. Hurtigt og begivenhedsfuldt. Vi lagde hårdt ud lørdag, med at få besøg af min søster og hendes børn. De skulle passes hos os indtil søndag. Ikke fodi min søster skulle noget. Eller, hun skulle have haft skullet noget, men det var blevet aflyst. Men derfor kan vi vel godt passe ungerne alligevel?

Lørdag aften skulle de små så med til lysfest oppe i Christians mormors kolonihave. Jeg var lidt spændt på hvordan de ville reagere. Det er jo ikke alt som er spændende for børn på 3-5 år. Men da først mørket faldt på, og alle lysene blev tændt, var der nok at se på og spørge om. De holdt sig vågne helt indtil vi skulle hjem, hvorefter de også lå brak helt indtil næste morgen.
Søndag tog vi på udflugt med madpakker. vi var på Krusmølle og bagefter ved Varnæs Vig, hvor vi spiste frokost. Vi fik også en gåtur  ved stranden, og fandt en stor stendysse fra vikingetiden.

Da vi skulle op til min søster og aflevere børnene igen, landede vi midt i en kø på motorvejen. Heldigvis holdt vi humøret oppe med slik og med at kigge på alle de biler som var brændt sammen inde i nødsporet.
Da vi kom op til min søster, blev jeg lidt overrasket. Måske er det fordi det pludselig er mor og far, som bestemmer dagsordnen igen, men jeg lagde mærke til at de to englebørn som vi havde passet i weekenden, pludselig forvandlede sig til små tyranner, sagt på den bedste måde. De var alle steder, og råbte efter hinanden. Den største gjorde hele tiden forsøg på at være uartig, hvilket blev for meget for min svoger. Han må virkelig have det hårdt til tider, sådan hele tiden at skulle være på stikkerne.

Efter at have afleveret børnene tog vi videre op til mine forældres sommerhus. De havde ikke set vores nye bil endnu, og så kom vi, helt tilfældigt, til at invitere os selv på aftensmad. Det var en hyggelig aften. De kunne lide bilen, og snakken gik lystigt indtil klokken nærmede sig 22.00. Så må vi hellere se at komme hjem. vi skule jo være friske til en ny uge.

Det hele ender jo godt...

Grundet torsdagens fikumdik med Facebook, har jeg været lidt ved siden af mig selv på det sidste, og der har næsten ikke skullet noget til for at få mig til at miste fatningen. Men dagen igår hjalp dog en del til at få oplevelsen på afstand, og endte også med at være mere god end jeg havde forestillet mig, da jeg stod ud af sengen.

Efter at have skrevet førnævnte blogindlæg om episoden, havde jeg simpelthen brug for luftforandring, og Christian kom med idéen om at besøge nogle venner, vi ikke har set længe. Sjovt at man såan lige pludselig kan blive i humør til at se og være sammen med bestemte mennesker, for det blev jeg.
De blev selvfølgelig glade for at se os, men jeg var lidt bange for at det som før havde gjort at vi ikke havde talt sammen, ville opstå igen. Det havde været sådan, at Christian og mig i det sidste halve års tid har haft meget at se til, blandt andet teater, og vennerne mest har siddet og kigget ind i en skærm. Derfor følte vi lidt at vi oplevede for meget i forhold til, og det blev sværere og sværere at snakke sammen i længere tid, og finde fællesnævnere.
Men det var som om vores venskab blev forandret igår. På den gode måde altså. vi snakkede og hyggede og spiste lækker frokost, og aftalte at vi ikke måtte lade det køre så langt ud igen som det havde været. Det viste sig at de havde været lige så usikre på os, som vi havde været på dem. Hvor er det godt, når ting bare lykkedes!

Mens vi var på besøg, fik vi et opkald fra bilhandleren, at vores bil var klar til afhenting. Vores bil! Efter at Christian har fået elevplads, har vi pludselig fået råd til at have bil. det er så mine forældres fortjeneste, at bilen er sprit ny. De lånte os til udbetalingen, for som vi blev enige om; man kan lige så godt købe en helt ny bil, for omkostingerne ved en brugt, kan sagtens løbe op, hvis den skal på værksted hele tiden.
Så vi har fået os en helt ny Kia Picanto Fresh i farven diamondsilver.

Vi tog bilen op til Christians mormors kolonihave, da vi havde aftalt at hjælpe hende med at gøre klar til lysfest i aften. Altså lørdag. Jeg kan ikke lade være med at overvældes, når jeg er deroppe. Hvad hun ikke alt har af ting og sager og krims og krams. Og ikke mindst ting til at sætte lys i. Vi fik dekoreret kolonihaven med fakler, solcellelamper og farvede glas til fyrfadslys. Så meget at hendes mand til sidst fik nok, og satte sig ned i hans eget lille hummer bagerst i haven.

Da vi var færdige tog vi videre, for Christians forældre skulle da også se bilen. Mine forældre var i sommerhus, så dem kunne vi ikke overraske.
Ude ved mine svigerforældre, fik vi igen vendt facebook-sagen, og jeg fik igen luft for min forvirring. Vi fik også set deres nye terasse, som de efter 15 år endelig har fået tid til at lave. Gad vide hvrnår vi får den første indbydelse til vild have-party. Og gad vide om det bliver dem eller os, der sender først? Så snart vi får vores kolonihave sat i stand er der i hvert fald dømt havefest der.

Sikke en masse jeg fik skrevet. Nogen ting vigtigere end andre. Men jeg prøver vel bare på at sige, at selvom alting ramler en dag, kan den næste dag faktisk godt gå hen og blive rigtig god. Med fornyede venskaber, ny bil, og gode familiebånd.

Facebook...og misforståelser

Åh nej. Nej nej nej nej nej. Jeg gider det ikke. Verden er brudt i brand i hvert fald for mig omkring Facebook. Det begyndte igår, kort efter at jeg var kommet hjem fra byen med en underlig sms. Navnene på de indblandede lader jeg være anonyme af respekt for dem selv, og for at undgå flere misforståelser. Men sms'en handlede om Facebook, og at jeg havde slettet denne person som ven. Ja det havde jeg da, forklarede jeg, men denne person er i øjeblikket i en sådan situation, at jeg ikke troede jeg ville komme til at tale med hende længere. Hendes forbindelse til mig, var gennem andre personer brudt, og jeg tog det derfor lidt som en unødvendighed, at vi var venner på Facebook, for hvad skulle vi snakke om, når vi ikke længere havde noget til fælles?

Det skal lige siges, at personen, jeg taler om har været noget familie langt ude. Men ikke er det mere ifølge hende selv og de andre indblandede. Og jeg har bare den vennepolitik på facebook, at hvis jeg ikke har noget at snakke med folk om, eller vores forbindelse på en eller anden måde ryger, som i dette tilfælde, så vil jeg da ikke have vedkommende som ven på nettet. Dermed ikke sagt, at jeg så pludselig hader personen over alt på jorden, hvilket nogen lader til at tro. Det er bare Facebook! Et sted på nettet, hvor man kan udveksle oplevelser, og chatte, og følge med i andres hverdag. Lidt ligesom hvis man ringede til hinanden og fortalte det. Men jeg gider da ikke ringe til familie som jeg eksempelvis kun ser 5-10 gange om året og fortælle om min dagligdag. Det kan de høre, når vi er sammen. Det havde nok også været anderledes, hvis det havde været noget nært familie, som en bror eller søster, eller sine forældre.

Men det korte af det lange er, at vedkommende som sendte mig sms'en fik et opkald fra mig, hvor jeg fortalte hende, hvorfor jeg havde slettet hende. Det hjalp ingenting. Det virkede lidt som om hun allerede havde draget sine regne konklusioner omkring mit valg, hvilket hun valgte at vise, ved at bryde sammen, og derefter smide røret på. Jeg forstår det ikke. Eller, jo jeg kan da godt se, at en sletning af venner på noget så offentligt som Facebook, kan misforståes, som jeg-gider-ikke-have-noget-som-helst-med-dig-at-gøre-mere, men når man så ringer for at forklare sig, kunne hun da godt lade mig tale ud. Hun fortalte også, at de havde snakket om det derhjemme, og valgt at beholde forbindelsen til familien. Men hvor skulle jeg da vide det fra? Vi snakker kun sammen til familiefester.

Så, midt i det hele kom Christian hjem. Og jeg fortalte, hvad der var sket. Han ringede til hende, men fik den anden part i røret i stedet. Jeg ved ikke hvad de alt fik snakket om, men det hele resulterede i, at manden nu også slettede både mig og Christian fra Facebook, og samtidig bekendtgjorde det i sin status. Hvad? Hvor kom det nu fra? Det resulterede så i at alle hans venner kunne se det og kommentere på det. Jeg forstår det virkelig ikke. Eller..jeg forstår ikke hvorfor det skulle så langt ud. Hvorfor kan man ikke bare tale om det, som voksne mennesker?

Jeg havde umiddelbart efter at have fået smidt røret ind i øregangen, skrevet en undskyldning til kvinden, og også manden, hvor jeg også havde anmodet om hendes venskab igen. Det var mens jeg skrev undskyldningen at jeg kunne se, at han havde fjernet mig som ven. Jeg synes ellers godt de kunne have taget imod min undskyldning. Især fordi jeg indrømmede at jeg havde lavet noget lort. Burde man ikke kunne tilgive hinanden?

Jagten på enhjørningen

Sikke træt man kan blive efter 4 timers trasken i gågaden. Jeg har venindedag idag. (okay det lød så overhovedet ikke tøset) Men sammen med Mathilde, min og Christians veninde tilbage fra dengang hvor vi kunne lide middelalder, mere præcist 3 år siden.

Hun ville have en enhjørning, så vi gik målrettet på jagt og fandt en i den fortryllede skov, nærmere betegnet BR Legetøj. Sådan en stor blød bamset en, som skreg Mathilde.

Ud over enhjørningejagten, havde Christian givet os til opgave at finde på aftensmad til i aften. Han er sikkert godt træt, når han kommer hjem efter at have sorteret i kommunens bilag i kælderen, og vil, som han selv udtrykte det, bare gerne sidde og blive serviceret, når han kommer hjem. Gad vide hvornår jeg kan tillade mig at sige den slags. Og hvad Christian ville sige.

Nå, men nu sidder vi begge og slapper af i sofaerne i Nørreport, godt trætte, og spiser minimuffins fra Rema, mens vi venter på at Christian kommer hjem. Mathilde sidder og leder efter et navn til sin enhjørning, og jeg kan kun tænke på, at det har været en god formiddag.

Planet 51 vs. Mænd, der hader kvinder

Ja, så kom vi jo til det. Mig og Christian. Vi havde filmaften igår, og duellen kørte mellem Planet 51 og den meget roste Mænd, der hader kvinder. Sidstnævnte har vi lånt af mine forældre, sammen med de to efterfølgende film, hvis det nu skulle ske, at første film skulle være så god som alle siger.

Vi lagde hårdt ud med at se animationsfilmen Planet 51, som også har fået lidt ros. Noget med at mennesket lander på føromtalte planet, og planetens beboere anser os, altså mennesker som rumvæsner. en sjov tanke, som holder...i et par sekunder. Resten af filmen er simpelthen en omgang klyt, for at sige det med et af mine ord. Den fanger slet ikke, og jeg tog mig selv i at se indersiden af mine øjenlåg et par gange. Men okay, hvis man har børn, og de mangler noget at fordrive 90 minutter med, kan den da bruges. Filmen er nogenlunde på højde med for eksempel Bee Movie og Boog og Elliot - Vilde venner, hvilken jeg slet ikke kan forstå er blevet lavet en toer af.

Efter at have rystet skuffelsen af os, satte vi så Stieg Larsson på, i håb om at vi måske kunne holde os vågne til den over to timer lange film. Det kunne vi. Hold da helt op, hvor kunne vi holde os vågne. Jeg så ting i den film, som jeg aldrig havde troet jeg skulle se i tv. Og da slet ikke i en film jeg havde lånt fra mine forældre! Men den var god, filmen, og vi skal helt bestemt se de næste to. Jeg kan også varmt anbefale andre, som endnu ikke har set den, at få det gjort. Måske er der alligevel noget om det, når hele Danmark snakker om bøgerne. Og så må man jo bare blive nødt til at sige: Go go Salander! Girlpower, så det basker.

Ja okay, jeg må også hellere indrømme det med det samme. I den scene hvor frøken Salander giver sin nye værge en lærestreg...jeg grinede altså, og Christian grinede endnu højere....det tror jeg ikke var meningen.

Troede lige jeg skulle flexe...

Var ved lægen idag for at snakke omkring noget flexjob, på grund af mine skrøbelige led. Det begyndte meget hyggeligt, med at min mor kom til morgenkaffe, som hun kaldte det. Hun havde taget rundstykker med og jeg havde lavet te og dækket op. Jeg har altid haft et problem med at få sagt, hvad jeg gerne vil, når det virkelig gælder. Eksempelvis til samtaler med sagsbehandlere eller lægebesøg, eller andre steder, hvor der ligesom er fokus på mig. Derfor havde jeg allieret mig med min mor som hjælper.

Noget af det første vi fik at vide, da vi kom var, at ting som flexjob slet ikke foregår gennem lægen mere. Næææh det er skam ens sagsbehandler som skal vurdere om man er dårlig nok til at få flexjob. Og det er selvfølgelig ensbetydende med en hel masse arbejdsprøvning, hvor man skal vise hvor dårlig man er til at pakke sutteflasker og lægge lukkeklips i poser.
Men vi fik da en tid hos en ortopæd i hus. Jeg burde få indkaldelsen en af de næste dage. Indkaldelse...det lyder næsten som om jeg skal i militæret. Men det skal jeg ikke, og har heller ikke været det. På grund af mine led.

Nå ja, og jeg skal slet ikke tænke på flexjob før om minimum 3 år, når jeg er færdig på HF. Men jeg troede jo stadig at flexjobsnak gik gennem lægen, og tog lang tid. Så jeg ville være tidligt ude. Men hvis alt går som jeg gerne vil, kan jeg tage en kontoruddannelse efter HF og så få noget kontorarbejde. Det er ikke helt så fysisk hårdt som for eksempel butiksarbejde.

Alle gør det jo...

Så er det officielt! Jeg er begyndt at blogge. Jeg har før været lidt forsigtig med det, da jeg har det med at have nogle bestemte meninger om ting og folk, som måske helt burde forblive inde i mit hoved. Men nu er tiden inde til at få det hele frem. Når der er grund for det selvfølgelig.

Jeg vil derfor gerne lige benytte et par linier til at undskylde på forhånd, hvis nogen der læser denne blog, skulle føle sig forurettet eller andet i den stil over noget jeg har skrevet. Dette er mine tanker, og nogengange kommer de altså bare ud uredigeret. Så må vi tage snakken på et andet tidspunkt.

Nå, men tilbage til bloggeriet. Min kæreste gør det, mine venner gør det, og efter at have læst Nynne 4, og selvfølgelig de foregående tre, er jeg også blevet hooked på det. Så hold fast på hat og andre løse genstande og velkommen til mine tanker.