torsdag den 26. august 2010

Så gå dog hjem!

De er åbenbart i alle klasser. På skoler altså. De der personer, som bare skal stille sig på tværs og vise sin disrespekt for læreren. Jeg oplevede det idag til dansk, hvor vi havde om digte. Det var rigtig spændende, for læreren havde fundet fire meget forskellige digte frem som vi læste højt og så skulle snakke om.

Jeg fandt mig selv sidde og synes at jeg talte og tænkte for alle fire personer i min gruppe. Det er faktisk meget frustrerende. Det der med, at man skal hive alt ud af de andre, bare for at få en lille smule feedback. Hvorfor sidder de bare der? Vores lærer havde lige været og forklare os, hvordan vi kunne snakke om et af digtene, hvorefter jeg pøvede at holde mund, for at se hvad der skete. Ikke en skid! De sad sgu bare og gloede dumt ned i deres skolesager. Så gå dog hjem, hvis I ikke kan bidrage! Eller bed om hjælp! Brug læreren, det er sgu da det hun er der for.

Oven i det hele var der jo så også hende her personen, som jeg skrev om først i indlægget. Hende, der satte sig på tværs og partou ikke kunne finde ud af det vi skulle. Fordi det var noget kedeligt noget åbenbart. Hun gjorde alt det, som man forbinder med sådan en person. Råbte at man skulle læse højere, fordi hun ikke kunne høre det, selvom det var tydeligt at personen der læste var meget nervøs. Talte ned til læreren og bad om fri og pause mindst 4 gange i løbet af hele lektionen. Så gå dog hjem! Skrid og lad os andre om at lære dansk!

Nå, men jeg tog mig sammen og sagde det til læreren i slutningen af timen. Måske er det stræberagtigt og lidt asskissing, men jeg var sgu træt i hovedet af alt det hele. Så vil jeg hellere arbejde hjemmefra. Men vi blev enige om at sætte mig i en anden gruppe næste gang, hvor jeg kan få lidt mere feedback. Det lod til at jeg trods alt ikke var den eneste, der havde krummet tæer i den time. Hvad hende den irriterende angår, må jeg vel bare bide tænderne sammen og håbe at hun bliver syg eller udebliver fra timerne. Det burde hun helt ærligt overveje.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar