Nu har jeg sgu gjort det! Jeg har endelig fået taget mig sammen og klaget over mine timer i naturvidenskab. Jamen helt ærligt, det er da begrænset, hvorlænge man skal finde sig i at en person sidder og styrer hele klassen på den måde. Jeg taler selvfølgelig om hende, jeg for nogle uger siden sagde hold kæft til, fordi hun simpelhen havde den ene dumme kommentar efter den anden til alt, hvad læreren sagde. Derudover udbasunerer hun sit privatliv i en sådan grad, at man altså sidder og for en dårlig smag i munden, lidt på samme måde, som hvis man har spist af et stykke toastbrød, og først bagefter opdager en mugplet på bagsiden.
Nå, men jeg har i hvert fald fået sendt en mail til læreren nu, hvori jeg fortæller ham om problemet. Jeg har også foreslået, at vi kan indgå en aftale om at jeg kan udeblive fra teoriundervisningen og bare læse det op derhjemme, og så komme når vi skal lave eksperimenter. Jeg håber dog ikke det kommer dertil. Han må da for fanden være professionel nok i sit fag, til at kunne styre den lille gimpe. Ja undskyld, men sådan opfører hun sig altså.
Måske er det også bare fordi jeg er ved at blive en sur gammel mand. Men denne sure gamle mand, vil sgu også have noget ud af det fag, han selv har betalt for!
torsdag den 30. september 2010
onsdag den 29. september 2010
Hot / Not september 2010
Her kommer så denne måneds liste med hot og not frit efter min mening.
Hot
De danske biblioteker, fordi man kan bestille engelske bøger hjem der, i stedet for at købe sig fattig på Amazon.
Totalhalibut (udgiver på youTube), for at have vist mig alle de nye features i Wow Cataclysm. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til det kommer.
Programmet; Hvad bruden ikke ved. Hvor er det dog skønt at se alle de små wannabe-prinsesser få hvad de fortjener.
Fritimer. Så har man tid til alle de lektier, man ikke får lavet hjemme, fordi man har for travlt.
Teaterkursus, fordi man pludselig lærer en masse ligesindede at kende, og samtidig får nogle brugbare værktøjer inden for teater.
Will & Grace-serien, for endelig at være blevet allemands eje i Danmark. Førhen var det ikke til at opdrive serien med danske undertekster.
Not
Ordet; Provinsen, fordi det både lyder vildt nedladende, når det kommer fra en københavner, og har en tendens til at få Danmark til at virke mindre end det er OG favorisere folk i hovedstadsområdet.
Tvangsarrangementer. Hvorfor skal man tage afsted til noget, man ikke har lyst til? Man kan jo ikke skjule det alligevel.
Filmen; Clash of the Titans. Jeg havde ikke brug for endnu en 'redefinition of heroes in the old Greece.' Desuden minder denne historie alt for meget om den med Herkules.
2-dagssnue, fordi den er værre end den lyder, og efterlader en med en uvished om, hvornår man egentlig er klar til at forlade sengen igen.
Natur-videnskabs timer. Magen til klikefyldt klasse har jeg aldrig oplevet før, og læreren er oven i købet vildt kedelig at høre på.
Det laveste gærde, fordi det er der alle lader til at hoppe over, hvis de bliver sat over for en opgave. Så tag jer dog sammen mennesker!
Hot
De danske biblioteker, fordi man kan bestille engelske bøger hjem der, i stedet for at købe sig fattig på Amazon.
Totalhalibut (udgiver på youTube), for at have vist mig alle de nye features i Wow Cataclysm. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til det kommer.
Programmet; Hvad bruden ikke ved. Hvor er det dog skønt at se alle de små wannabe-prinsesser få hvad de fortjener.
Fritimer. Så har man tid til alle de lektier, man ikke får lavet hjemme, fordi man har for travlt.
Teaterkursus, fordi man pludselig lærer en masse ligesindede at kende, og samtidig får nogle brugbare værktøjer inden for teater.
Will & Grace-serien, for endelig at være blevet allemands eje i Danmark. Førhen var det ikke til at opdrive serien med danske undertekster.
Not
Ordet; Provinsen, fordi det både lyder vildt nedladende, når det kommer fra en københavner, og har en tendens til at få Danmark til at virke mindre end det er OG favorisere folk i hovedstadsområdet.
Tvangsarrangementer. Hvorfor skal man tage afsted til noget, man ikke har lyst til? Man kan jo ikke skjule det alligevel.
Filmen; Clash of the Titans. Jeg havde ikke brug for endnu en 'redefinition of heroes in the old Greece.' Desuden minder denne historie alt for meget om den med Herkules.
2-dagssnue, fordi den er værre end den lyder, og efterlader en med en uvished om, hvornår man egentlig er klar til at forlade sengen igen.
Natur-videnskabs timer. Magen til klikefyldt klasse har jeg aldrig oplevet før, og læreren er oven i købet vildt kedelig at høre på.
Det laveste gærde, fordi det er der alle lader til at hoppe over, hvis de bliver sat over for en opgave. Så tag jer dog sammen mennesker!
mandag den 27. september 2010
Lidt om mig vol. II
Så er der igen dømt lær om Marc her på bloggen. Jeg skal prøve ikke at gentage mig selv fra vol. I, men kan ikke garantere 100 %. Sidst kom jeg lidt ind på min skolegang, og mine forældre og søskende fik også en hurtig beskrivelse.
En af min store interesser er rollespil, og derigennem hele fænomenet fantasy. Det begyndte faktisk for mange år siden, da jeg for første gang så Disneys: Den Lille Havfrue. Jeg har vel været godt og vel 10 år på det tidspunkt. Derefter begyndte jeg at ønske mig de der My Little Pony, vel vidende at det var legetøj til piger. Men jeg var, og er stadig, så vild med enhjørninger og pegasusser, at jeg var ligeglad. Jeg samlede på dem i et godt stykke tid, men voksede så stille og roligt fra det igen. Det var først, da jeg begyndte at læse fantasy på efterskolen, at min interesse for alvor brød ud igen. Jeg prøvede live rollespil og rollespil omkring et bord, og begyndte at skrive historier selv. Desværre var der ingen der ville udgive min første bog: Farvecirklen. Jeg havde sendt den til to forlag og troede selvfølgelig at de bare udgav alt hvad de fik. Når jeg læser den idag, kan jeg dog godt forstå, hvorfor de ikke ville lave den. Sproget er ikke det bedste. Jeg var kun 14, da jeg skrev den.
Sammen med min interesse for fantasy, kom nu også min glæde for at skrive. Jeg brugte begge dele for at kunne skrive en julekalender til min nevø og niece, hvor de selv var hovedpersonerne, og har også skrevet en ungdomsgyser: Klasseturen. Den er desværre gået tabt et eller andet sted, men havde et meget mere sikkert sprog, end min første bog. Nu, efter at have spillet World of Warcraft i godt 3 år, er jeg begyndt at lege med tanken om at skrive mine egne historier inden for universet. Den første bog er allerede ridset op i kapitler, og mangler kun at blive skrevet ren. Jeg har tænkt mig at udgive bogen og de enkelte kapitler på min anden blog: Warcraft - De glemte historier.
Inden for rollespil, har jeg også udarbejdet mit eget univers: Sequel. Det er lavet til at man kan spille det som et såkaldt pen & paper- rollespil, med mig som Gamemaster. Vi har samlet en gruppe af spillere, og regner med at afprøve spillet i nær fremtid.
Det var lidt om, hvad jeg bruger tid på. Jeg ved ikke, hvad jeg vælger at skrive om i næste vol, men spændende skal det nok blive:-)
En af min store interesser er rollespil, og derigennem hele fænomenet fantasy. Det begyndte faktisk for mange år siden, da jeg for første gang så Disneys: Den Lille Havfrue. Jeg har vel været godt og vel 10 år på det tidspunkt. Derefter begyndte jeg at ønske mig de der My Little Pony, vel vidende at det var legetøj til piger. Men jeg var, og er stadig, så vild med enhjørninger og pegasusser, at jeg var ligeglad. Jeg samlede på dem i et godt stykke tid, men voksede så stille og roligt fra det igen. Det var først, da jeg begyndte at læse fantasy på efterskolen, at min interesse for alvor brød ud igen. Jeg prøvede live rollespil og rollespil omkring et bord, og begyndte at skrive historier selv. Desværre var der ingen der ville udgive min første bog: Farvecirklen. Jeg havde sendt den til to forlag og troede selvfølgelig at de bare udgav alt hvad de fik. Når jeg læser den idag, kan jeg dog godt forstå, hvorfor de ikke ville lave den. Sproget er ikke det bedste. Jeg var kun 14, da jeg skrev den.
Sammen med min interesse for fantasy, kom nu også min glæde for at skrive. Jeg brugte begge dele for at kunne skrive en julekalender til min nevø og niece, hvor de selv var hovedpersonerne, og har også skrevet en ungdomsgyser: Klasseturen. Den er desværre gået tabt et eller andet sted, men havde et meget mere sikkert sprog, end min første bog. Nu, efter at have spillet World of Warcraft i godt 3 år, er jeg begyndt at lege med tanken om at skrive mine egne historier inden for universet. Den første bog er allerede ridset op i kapitler, og mangler kun at blive skrevet ren. Jeg har tænkt mig at udgive bogen og de enkelte kapitler på min anden blog: Warcraft - De glemte historier.
Inden for rollespil, har jeg også udarbejdet mit eget univers: Sequel. Det er lavet til at man kan spille det som et såkaldt pen & paper- rollespil, med mig som Gamemaster. Vi har samlet en gruppe af spillere, og regner med at afprøve spillet i nær fremtid.
Det var lidt om, hvad jeg bruger tid på. Jeg ved ikke, hvad jeg vælger at skrive om i næste vol, men spændende skal det nok blive:-)
Oprydningsliste...
Hermed følger endnu en af mine ryd-op-i-hovedet lister.
Verden burde afskaffe:
1. I love XX sovenir t-shirts
2. Racister
3. Maritimt look på badeværelset
Måske er det på tide at:
1. Slappe lidt af
2. Nyde det liv man har
3. X-factor stopper med at lave flere sæsoner
Pludselig ved man:
1. Hvad morfermer er
2. At visse mennesker bare taler en efter munden
3. At vinkelhalveringslinier og medianer ikke er det samme
4. Hvorfor man har den kæreste man har
5. At man altså er for gammel til at gå på bar
6. Hvad det nye skill Archeology går ud på i WOW-Cataclysm
Hvorfor skal det være så svært at:
1. Få skrevet alt, hvad man virkelig tænker i sin blog?
2. Tage sig sammen til at gå igang med Faglig Dokumentation i matematik?
3. Komme af med diverse selvværdsproblemer fra skoletiden?
Pludselig har man:
1. Den første sæson af Will & Grace med danske undertekster
2. Et tættere forhold til sine venner
3. En ustyrlig lyst til at invitere alle man kender i sommerland
4. Genfundet glæden ved at spille teater
Verden burde afskaffe:
1. I love XX sovenir t-shirts
2. Racister
3. Maritimt look på badeværelset
Måske er det på tide at:
1. Slappe lidt af
2. Nyde det liv man har
3. X-factor stopper med at lave flere sæsoner
Pludselig ved man:
1. Hvad morfermer er
2. At visse mennesker bare taler en efter munden
3. At vinkelhalveringslinier og medianer ikke er det samme
4. Hvorfor man har den kæreste man har
5. At man altså er for gammel til at gå på bar
6. Hvad det nye skill Archeology går ud på i WOW-Cataclysm
Hvorfor skal det være så svært at:
1. Få skrevet alt, hvad man virkelig tænker i sin blog?
2. Tage sig sammen til at gå igang med Faglig Dokumentation i matematik?
3. Komme af med diverse selvværdsproblemer fra skoletiden?
Pludselig har man:
1. Den første sæson af Will & Grace med danske undertekster
2. Et tættere forhold til sine venner
3. En ustyrlig lyst til at invitere alle man kender i sommerland
4. Genfundet glæden ved at spille teater
onsdag den 22. september 2010
Imagine the teacup!
Så sidder man her igen og har fritime på skolen. Jeg har lige haft engelsk, og jeg skal love for at jeg fik noget at tænke over. Vi skal til at arbejde med den engelske udtale, da hele holdet lader til godt, at kunne tale engelsk, men stadig udtaler ordene som om de var danske. Englændere taler jo meget mere melodiøst end vi gør i Danmark. Man skal simpelthen forstille sig at man selv er en tedrikkende englænder og forestille sig at man har tekoppen i hånden. Så kommer den korrekte udtale af sig selv. Som vores lærer sagde: "Jeg vil gerne se jer skabe jer!"
Jeg synes det er lidt uhyggeligt at man bare ved en lille ændring af ens opfattelse kan forandre et helt sprog. Nu forstår jeg bedre hvorfor nogle mennesker siger, at de taler Oxford-engelsk eller amerikansk-engelsk. Før troede jeg bare det var en form for plat selvhævdelse i at de var gode til engelsk, men det betyder jo bare at de har fattet måden at udtale ordene på.
Det bliver nok nemmere, når jeg skal til at have tysk næste år. De taler nemlig slet ikke så 'skabet' som englænderne, og er faktisk endnu mere nede på jorden end danskerne, hvad angår talens melodi.
Jeg synes det er lidt uhyggeligt at man bare ved en lille ændring af ens opfattelse kan forandre et helt sprog. Nu forstår jeg bedre hvorfor nogle mennesker siger, at de taler Oxford-engelsk eller amerikansk-engelsk. Før troede jeg bare det var en form for plat selvhævdelse i at de var gode til engelsk, men det betyder jo bare at de har fattet måden at udtale ordene på.
Det bliver nok nemmere, når jeg skal til at have tysk næste år. De taler nemlig slet ikke så 'skabet' som englænderne, og er faktisk endnu mere nede på jorden end danskerne, hvad angår talens melodi.
mandag den 20. september 2010
Lidt om mig Vol. I
Er det ikke ved at være på tide, at jeg skriver lidt om hvem jeg er? Det er vel noget, der hører til en blog som denne her. Men hvor skal jeg begynde. Det er faktisk sværere end man lige tror, når man pludselig skal til at fortælle om sig selv. Nå, here goes.
Jeg er i skrivende stund 27 år. Gennem de sidste 5 år har jeg gennemgået en kæmpe forvandling, hvis jeg slev skal sige det. I kraft af mit navneskift, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen, er det lykkedes mig at finde, og identificere mig med mit sande væsen. Det lyder måske lidt åndeligt, men gennem min barndom, havde jeg altid en underlig følelse af, at jeg bare var med i en alen lang komedie. At jeg spillede rollen som den udstødte fra klassen, og bare skulle hakkes på og mobbes hele tiden. For jeg kunne ikke svare igen. Og jeg kunne heller ikke ved hjælp af min væremåde udtrykke at jeg havde hverken selvtillid eller selvværd. Jeg fortænker dem faktisk ikke i at have gjort som de gjorde, mobberne. Jeg var et nemt offer. Et barn, som havde fået sin vilje alt for tit derhjemme, fordi han var den åh så søde og dejlige lillebror, med sine to meget ældtre søskende.
Jeg har faktisk tre søskende, men de er alle sammen halve. Da jeg var lille, syntes jeg det var lidt sjovt, for så havde jeg jo kun een bror og en halv søster. Min ældste halvbror er min fars fra et tidligere ægteskab. Han var 18 år, da jeg blev født og har aldrig rigtig været en del af min verden. Hans første barn, min ældste niece, er fire år yngre end mig, og kunne næsten have været min søster. I hvert fald hvis man ikke kender de sande omstændigheder. Min ældste bror er ikke en jeg taler meget med. Vi har faktisk aldrig talt sammen mere end en hilsen eller måske en høflig kommentar. Jeg har på fornemmelsen at min far er ked af, at det er sådan. Det kan jeg godt forstå. Men det må også være svært for en ung mand, der næsten er voksen, pludselig at skulle være storebror. Jeg ser mere min ældste bror som en onkel, end som min halvbror.
De to andre, min anden halvbror og min halvsæøster, er fra min mors tidligere ægteskab. Vi er vokset op sammen , selvom de er 7 og 9 år ældre end mig. Vi har latid haft et specielt bånd, der knyttede os sammen, og sagde at vi var søskende, altså mere end bare halvt. Vi har altid set hinanden som hele søskende, og jeg har mange gange været glad for at have nogle lidt ældre ligestående jeg kunne gå til, hvis jeg manglede selskab eller var i tvivl om noget. Jeg må være ærlig at sige, at jeg i dagligdagen ikke så tit mærker det før omtalte bånd. Men jeg tror at den slags, lige så vel som kærligheden mellem to mennesker, kan være stærkere og svagere fra tid til anden. Jeg bliver helt varm inden i, når jeg mærker båndet mellem os. Når min søster for eksempel kommer på besøg og vi hygger os sammen, eller noget så plat, som at flække af grin over en prut. Eller når jeg og min bror har været på jagt eller snakker musik. Selv når han minder mig om ikke at irettesætte hans børn for meget, fordi det er ham der er faren, og han godt kan selv. Så bliver jeg glad.
Hvad kan jeg ellers fortælle?
Mine forældre er udefra set meget almindelige. De er nok lidt af den opfattelse, som mange af den ældre genneration er. At man ikke bliver til noget, hvis man ikke arbejder, eller gør noget for det. Det har de i hvert fald været, da jeg var yngre. Nu siger jeg ældre, men det mener jeg jo ikke. Det er rigtig nok at jeg altid har haft forholdsvist gamle forældre. Som før nævnt har jeg jo også gamle søskende. Så i forhold til min alder, ja, så er de da gamle. Min far er for eksempel kun 5 år yngre end Christians mormor.
Men når alt det er sagt, så er det jo i grunden ligegylding, hvor gammel man er. Det vigtigste er hvor gammel man føler sig.
Min mor er en af de personer, som efter endt uddannelse, fandt sit drømmejob, og nu stadig efter 25 år arbejder med det samme og stadig elsker det. Det er jo en ren solstråle historie. Det var også gennem hendes job, at hun mødte min far, som var chef på en af hendes arbejdspladser.
Efter at jeg blev født og vi blev en rigtig kernefamilie med dine, mine og vores børn, begyndte han så at videreuddanne sig, og kører nu praksis hjemmefra, hvilket han har gjort i en del år nu.
Med to forældre inden for sundhedsektoren (sygeplejerske og akupunktør) var det ikke altid lige sjovt at være derhjemme. Hvis man havde slået sig kunne man for eksempel ikke regne med det store ynk. Det var jo bare et kødsår eller hvad det nu var, og nu skulle jeg jo heller ikke gøre det værre end det var. Jeg vidste da godt at de begge sikkert havde set meget værre ting gennem deres arbejde og måske var blevet en smule hærdet, men jeg havde jo stadig ondt.:-)
Nu blev det her jo alt for langt. Men sådan går det jo, når man begynder at hente frem fra de nostalgiske gemmer. Jeg tror jeg holder for nu, men vender frygteligt tilbage på et andet tidspunkt med Vol. II
Jeg er i skrivende stund 27 år. Gennem de sidste 5 år har jeg gennemgået en kæmpe forvandling, hvis jeg slev skal sige det. I kraft af mit navneskift, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen, er det lykkedes mig at finde, og identificere mig med mit sande væsen. Det lyder måske lidt åndeligt, men gennem min barndom, havde jeg altid en underlig følelse af, at jeg bare var med i en alen lang komedie. At jeg spillede rollen som den udstødte fra klassen, og bare skulle hakkes på og mobbes hele tiden. For jeg kunne ikke svare igen. Og jeg kunne heller ikke ved hjælp af min væremåde udtrykke at jeg havde hverken selvtillid eller selvværd. Jeg fortænker dem faktisk ikke i at have gjort som de gjorde, mobberne. Jeg var et nemt offer. Et barn, som havde fået sin vilje alt for tit derhjemme, fordi han var den åh så søde og dejlige lillebror, med sine to meget ældtre søskende.
Jeg har faktisk tre søskende, men de er alle sammen halve. Da jeg var lille, syntes jeg det var lidt sjovt, for så havde jeg jo kun een bror og en halv søster. Min ældste halvbror er min fars fra et tidligere ægteskab. Han var 18 år, da jeg blev født og har aldrig rigtig været en del af min verden. Hans første barn, min ældste niece, er fire år yngre end mig, og kunne næsten have været min søster. I hvert fald hvis man ikke kender de sande omstændigheder. Min ældste bror er ikke en jeg taler meget med. Vi har faktisk aldrig talt sammen mere end en hilsen eller måske en høflig kommentar. Jeg har på fornemmelsen at min far er ked af, at det er sådan. Det kan jeg godt forstå. Men det må også være svært for en ung mand, der næsten er voksen, pludselig at skulle være storebror. Jeg ser mere min ældste bror som en onkel, end som min halvbror.
De to andre, min anden halvbror og min halvsæøster, er fra min mors tidligere ægteskab. Vi er vokset op sammen , selvom de er 7 og 9 år ældre end mig. Vi har latid haft et specielt bånd, der knyttede os sammen, og sagde at vi var søskende, altså mere end bare halvt. Vi har altid set hinanden som hele søskende, og jeg har mange gange været glad for at have nogle lidt ældre ligestående jeg kunne gå til, hvis jeg manglede selskab eller var i tvivl om noget. Jeg må være ærlig at sige, at jeg i dagligdagen ikke så tit mærker det før omtalte bånd. Men jeg tror at den slags, lige så vel som kærligheden mellem to mennesker, kan være stærkere og svagere fra tid til anden. Jeg bliver helt varm inden i, når jeg mærker båndet mellem os. Når min søster for eksempel kommer på besøg og vi hygger os sammen, eller noget så plat, som at flække af grin over en prut. Eller når jeg og min bror har været på jagt eller snakker musik. Selv når han minder mig om ikke at irettesætte hans børn for meget, fordi det er ham der er faren, og han godt kan selv. Så bliver jeg glad.
Hvad kan jeg ellers fortælle?
Mine forældre er udefra set meget almindelige. De er nok lidt af den opfattelse, som mange af den ældre genneration er. At man ikke bliver til noget, hvis man ikke arbejder, eller gør noget for det. Det har de i hvert fald været, da jeg var yngre. Nu siger jeg ældre, men det mener jeg jo ikke. Det er rigtig nok at jeg altid har haft forholdsvist gamle forældre. Som før nævnt har jeg jo også gamle søskende. Så i forhold til min alder, ja, så er de da gamle. Min far er for eksempel kun 5 år yngre end Christians mormor.
Men når alt det er sagt, så er det jo i grunden ligegylding, hvor gammel man er. Det vigtigste er hvor gammel man føler sig.
Min mor er en af de personer, som efter endt uddannelse, fandt sit drømmejob, og nu stadig efter 25 år arbejder med det samme og stadig elsker det. Det er jo en ren solstråle historie. Det var også gennem hendes job, at hun mødte min far, som var chef på en af hendes arbejdspladser.
Efter at jeg blev født og vi blev en rigtig kernefamilie med dine, mine og vores børn, begyndte han så at videreuddanne sig, og kører nu praksis hjemmefra, hvilket han har gjort i en del år nu.
Med to forældre inden for sundhedsektoren (sygeplejerske og akupunktør) var det ikke altid lige sjovt at være derhjemme. Hvis man havde slået sig kunne man for eksempel ikke regne med det store ynk. Det var jo bare et kødsår eller hvad det nu var, og nu skulle jeg jo heller ikke gøre det værre end det var. Jeg vidste da godt at de begge sikkert havde set meget værre ting gennem deres arbejde og måske var blevet en smule hærdet, men jeg havde jo stadig ondt.:-)
Nu blev det her jo alt for langt. Men sådan går det jo, når man begynder at hente frem fra de nostalgiske gemmer. Jeg tror jeg holder for nu, men vender frygteligt tilbage på et andet tidspunkt med Vol. II
Rønshoved baby!
Ja ja ja, så kom tiden endelig til det meget omtalte kursus på Rønshoved, nede ved Flensborg fjord. Gennem teateret havde vi meldt os til en hel weekend, hvor vi skal lære at instruere på den fede måde. På grund af for få tilmeldinger havde arrangørerne, dog valgt at slå tre hold sammen. Os, der skulle instruere, dem som skulle lære skuespilsteknik, og dem som skulle lære om fortælleteknik. Det virkede først en smule sammenklemt, fordi en lærer skulle presse materiale fra tre hold ned til et enkelt lærigsforløb. Men efterhånden som vi lærte de andre folk at kende blev motivationen øget, og vi leverede det ene gode resultat efter det andet. Vi sluttede af søndag med at kæde nogle historier som vi havde fundet på hjemmefra, sammen til et teaterstykke, hvori vi alle deltog. Da vi var 16 på holdet, var historierne kogt ned til 4 småhistorier, som så var sat sammen med den samme overgang, hvis man forstår. Vi var 5 på instruktør holdet, og vi fik hver vores del at instruere. Den sidste tog sig af overgangene mellem de små stykker.
Der var selvfølgelig også andet at lave på kurset. Når vi ikke havde undervisning, havde vi samvær med dem vi kendte i forvejen på kurset, og lørdag aften blev der holdt fest, med tilhørende festmiddag, hygge og natmad. Rønshoved har en jukebox, som blev flittigt brugt både fredag og lørdag aften. Vi spiste også meget mere end vi plejer, for køkkenet var åbenbart af den opfattelse, at ingen af os havde fået ordentligt mad i mange år. Det var meget sjovt, men lidt øv at opdage på vægten mandag morgen. Men hvad der kommer let går let, og til et kursus som dette, er der ikke noget at sige til at vi åd hele tiden. Det var nogle hårde øvelser vi kom igennem. Men nu hvor det hele er ovre kan jeg ikke lade være med at tænke på næste år. Jeg vil afsted igen. Ja jeg vil så! Og så skal de sgu få hele armen. Nu ved jeg jo hvad det handler om. Rønshoved baby! Here I come! ...næste år altså:-)
Der var selvfølgelig også andet at lave på kurset. Når vi ikke havde undervisning, havde vi samvær med dem vi kendte i forvejen på kurset, og lørdag aften blev der holdt fest, med tilhørende festmiddag, hygge og natmad. Rønshoved har en jukebox, som blev flittigt brugt både fredag og lørdag aften. Vi spiste også meget mere end vi plejer, for køkkenet var åbenbart af den opfattelse, at ingen af os havde fået ordentligt mad i mange år. Det var meget sjovt, men lidt øv at opdage på vægten mandag morgen. Men hvad der kommer let går let, og til et kursus som dette, er der ikke noget at sige til at vi åd hele tiden. Det var nogle hårde øvelser vi kom igennem. Men nu hvor det hele er ovre kan jeg ikke lade være med at tænke på næste år. Jeg vil afsted igen. Ja jeg vil så! Og så skal de sgu få hele armen. Nu ved jeg jo hvad det handler om. Rønshoved baby! Here I come! ...næste år altså:-)
onsdag den 15. september 2010
Farvel nyhedsværdi!
Ja, som nogen sikkert har opdaget, så har jeg ikke været så flittig til at få skrevet på bloggen i den seneste tid. Dette skyldes som sådan ikke, at jeg har haft travlt. Selvom jeg har været temmelig træt, når jeg er kommet hjem fra skole, så har jeg da stadig haft weekenden, og mine ugentlige fritimer, til at være kreativ i.
Men jeg tror grunden ligger i ,at nyhedsværdien i blogskrivning, for mig, er ved at være ovre. Det er lidt synd, men desværre sandt. derfor kan det godt være at der i fremtiden, ikke kommer nær så mange indlæg på denne blog, medmindre altså, at jeg oplever noget helt vildt spændende.
Nu jeg snakker om nyhedsværdi, så synes jeg det er lidt sjovt at tænke på, hvad sådan en tabt en af slagsen betyder for hvad vi folk laver. Det er lidt det samme som at sige, hvad der er på mode i øjeblikket.
Facebook er ved at tabe sin nyhedsværdi. Det siger de i hvert fald på netaviserne. Jeg må nu også sige, sat jeg mistede min oprigtige interesse for Facebook, for længe siden, og nu faktisk kun bruger siden, til at opdatere min status for min mor, og til at poste mine indlæg her fra bloggen.
En anden stor ting, som har mistet sin nyhedsværdi, er Nintendo Wii. Jeg kan huske for godt et år siden, da jeg og Christian var på tur med mine forældre og søskende til Lalandia, og min bror havde taget deres Wii med. Selv dengang var den ikke engang på sit højeste i nyhedsværdi, men jeg kan huske at christian begyndte at ævle om, om vi ikke også skulle have sådan en fætter. Det blev nu mine forældre, der købte en, og før vi vidste af det, havde de pluselig fået nogle venner som de inviterede til deciderede Wii-aftner. Neeej mor og far! Det er kun Toffifee-familierne, der gør den slags!
Anyway, så fik vi aldrig købt den Wii, og nu er der pludselig ikke nogen der snakker om dem mere, bortset fra at de stadig jævnligt er på tilbud i Bilka.
For sjov skyld vil jeg lige lave en lille liste, over ting som pludselig har mistes deres nyhedsværdi. det er ikke en top xx liste, men ting jeg skriver, når jeg kommer i tanke om dem.
1. Nintendo Wii
2. Facebook
3. Tamagochi
4. PushPop
5. Harry Potter
6. Blu-Ray
7. Mini-disc
8. Plastik samle-sutter
Så kan man jo samtidig lave en liste over ting, som stadig er lige sjove, selvom de har en del år på bagen.
1. Pez
2. Coca Cola
3. Kinder Mælkesnitte
4. Nutella
5. DVD
6. Hindbær-roulade
7. Hotmail
8. Snevejr
Men jeg tror grunden ligger i ,at nyhedsværdien i blogskrivning, for mig, er ved at være ovre. Det er lidt synd, men desværre sandt. derfor kan det godt være at der i fremtiden, ikke kommer nær så mange indlæg på denne blog, medmindre altså, at jeg oplever noget helt vildt spændende.
Nu jeg snakker om nyhedsværdi, så synes jeg det er lidt sjovt at tænke på, hvad sådan en tabt en af slagsen betyder for hvad vi folk laver. Det er lidt det samme som at sige, hvad der er på mode i øjeblikket.
Facebook er ved at tabe sin nyhedsværdi. Det siger de i hvert fald på netaviserne. Jeg må nu også sige, sat jeg mistede min oprigtige interesse for Facebook, for længe siden, og nu faktisk kun bruger siden, til at opdatere min status for min mor, og til at poste mine indlæg her fra bloggen.
En anden stor ting, som har mistet sin nyhedsværdi, er Nintendo Wii. Jeg kan huske for godt et år siden, da jeg og Christian var på tur med mine forældre og søskende til Lalandia, og min bror havde taget deres Wii med. Selv dengang var den ikke engang på sit højeste i nyhedsværdi, men jeg kan huske at christian begyndte at ævle om, om vi ikke også skulle have sådan en fætter. Det blev nu mine forældre, der købte en, og før vi vidste af det, havde de pluselig fået nogle venner som de inviterede til deciderede Wii-aftner. Neeej mor og far! Det er kun Toffifee-familierne, der gør den slags!
Anyway, så fik vi aldrig købt den Wii, og nu er der pludselig ikke nogen der snakker om dem mere, bortset fra at de stadig jævnligt er på tilbud i Bilka.
For sjov skyld vil jeg lige lave en lille liste, over ting som pludselig har mistes deres nyhedsværdi. det er ikke en top xx liste, men ting jeg skriver, når jeg kommer i tanke om dem.
1. Nintendo Wii
2. Facebook
3. Tamagochi
4. PushPop
5. Harry Potter
6. Blu-Ray
7. Mini-disc
8. Plastik samle-sutter
Så kan man jo samtidig lave en liste over ting, som stadig er lige sjove, selvom de har en del år på bagen.
1. Pez
2. Coca Cola
3. Kinder Mælkesnitte
4. Nutella
5. DVD
6. Hindbær-roulade
7. Hotmail
8. Snevejr
fredag den 10. september 2010
Oprydning i hovedet.
Ja, så sidder man her på en højhellig fredag morgen med lidt ekstra tid. Derfor vil jeg nu i bedste Nynne-stil forsøge at rydde op i mit hoved ved at lave nogle lister.
Synes faktisk at:
1. Det er blevet lettere at spotte homoseksuelle i gadebilledet.
2. Halstørklæder er stærkt undervurderet
3. Det er utroligt som samme ting kan opfattes vidt forskelligt alt efter hvordan den bliver fremvist
Har aldrig forstået:
1. Hvorfor nogle mennesker bare er permanent sure
2. De billige slikblandinger fra Tyskland. Det ser altså klamt ud.
3. Hvordan man kan have et stort behov for at drikke sig så fuld, at man ikke kan tænke hverken frem eller tilbage
Må sætte en stopper for:
1. TV-programmet Unge Mødre. Bare derfor
2. Flere lukninger af butikker i Aabenraa gågade
3. Sidney Lee
Ting, der gør livet værd at leve:
1. Cherry coke
2. Skråplan og andet satire
3. Weekender
4. Venner
5. At det er okay at være sig selv
5 points til:
1. Sukkerchok, utroligt at et så skørt navn, kan lave så god musik
2. Christian, fordi han nu er blevet skattemedarbejder
3. World of Warcraft, for stadig at være interessant efter 3 år
4. Celina Ree, sådan er det nemlig at være ung
Jeg har et lidt underligt forhold til:
1. Speedway
2. At gå i byen
3. Build-a-bear
4. Fortovscafeer
5. DR Ramasjang
Synes faktisk at:
1. Det er blevet lettere at spotte homoseksuelle i gadebilledet.
2. Halstørklæder er stærkt undervurderet
3. Det er utroligt som samme ting kan opfattes vidt forskelligt alt efter hvordan den bliver fremvist
Har aldrig forstået:
1. Hvorfor nogle mennesker bare er permanent sure
2. De billige slikblandinger fra Tyskland. Det ser altså klamt ud.
3. Hvordan man kan have et stort behov for at drikke sig så fuld, at man ikke kan tænke hverken frem eller tilbage
Må sætte en stopper for:
1. TV-programmet Unge Mødre. Bare derfor
2. Flere lukninger af butikker i Aabenraa gågade
3. Sidney Lee
Ting, der gør livet værd at leve:
1. Cherry coke
2. Skråplan og andet satire
3. Weekender
4. Venner
5. At det er okay at være sig selv
5 points til:
1. Sukkerchok, utroligt at et så skørt navn, kan lave så god musik
2. Christian, fordi han nu er blevet skattemedarbejder
3. World of Warcraft, for stadig at være interessant efter 3 år
4. Celina Ree, sådan er det nemlig at være ung
Jeg har et lidt underligt forhold til:
1. Speedway
2. At gå i byen
3. Build-a-bear
4. Fortovscafeer
5. DR Ramasjang
tirsdag den 7. september 2010
Bang og så var der en aflevering!
Må man ikke få lov at være syg længere? Det lader til at alle lærerne på VUC har sparet op i de par dage jeg har ligget brak, og bare givet mig det hele på en gang nu. Altså lektier. Skal til i morgen lave en matematik aflevering og læse en engelsk novelle. Og jeg har altså først lige fået fri her kl. 14.50 Fra at have været afsted siden kl 8.00 i morges. Så jeg er træt. I mit hoved og i min krop, af at sidde så længe på stolene derovre og være på.
Så sidder man der midt i at prøve at løse sin aflevering, og så kommer der facitter, som virker helt hen i skoven. Hvordan kan X blive noget så underligt som 1,66 eller - 4? Og den sidste var ikke engang et x, men et 0x. Altså ingen X. Jeg fatter det ikke, men det kan ikke laves anderledes. Jeg må snakke med min lærer om det. Hun sagde også noget om at jeg ikke behøvede at aflevere lige med det samme. Men man vil jo gerne være en god elev.
Nå..nu er christian kommet hjem. Vi skal ud i kolonihaven og plukke æbler. Så må vi se om jeg får overskud til at læse den engelsk novelle senere.
Så sidder man der midt i at prøve at løse sin aflevering, og så kommer der facitter, som virker helt hen i skoven. Hvordan kan X blive noget så underligt som 1,66 eller - 4? Og den sidste var ikke engang et x, men et 0x. Altså ingen X. Jeg fatter det ikke, men det kan ikke laves anderledes. Jeg må snakke med min lærer om det. Hun sagde også noget om at jeg ikke behøvede at aflevere lige med det samme. Men man vil jo gerne være en god elev.
Nå..nu er christian kommet hjem. Vi skal ud i kolonihaven og plukke æbler. Så må vi se om jeg får overskud til at læse den engelsk novelle senere.
fredag den 3. september 2010
De klaskende titaner
aka Clash of the titans. Vi så filmen i går og vil da lige komme med en lille anmeldelse i den anledning. Altså hvis man har set film som Herkules og Percy Jackson, så vil man nok savne en smule nytænkning. Selve historien minder nemlig mest af alt om en sammenblanding mellem Herkules og den første film i serien om Percy Jackson. Vi har her også at gøre med en søn af Zeus, Perseus, som på grund af sin halvgudhed, som han iøvrigt fornægter (det havde vi sørme ikke set komme), bliver udvalgt til at redde byen Argos fra Hades' vrede. Grunden til gudens vrede er dog klar nok. Menneskene har nemlig gjort oprør og lavet hærværk på statuerne af guderne.
Nå, men det hele er sådan set med lige bortset fra hydraen. Den er så afløst af selveste Medusa, og det var her Percy Jackson plottet kiggede forbi. Men alt i alt en flot film at se, og den kan sagtens klare et stort lærred, den ene gang man ser den. For man ser den ikke igen. Selvom det nok er en af filmhistoriens mest realistiske bud på en Hades figur, der vises her. når jeg nu har taget ja-hatten på, kan jeg også fremhæve flere gode ting, som fik filmen til at være seværdig. De fantastiske effekter, som gjorde man pludselig troede på pegasuser og kæmpe skorpioner. Udformningen af Medusa, som jeg føler ligger tættere på den oprindelige historie end så mange andre udgaver. De fantastiske væsner Djinn'er, som man, hvis man ville sikkert kunne have lavet en hel film med for sig selv.
Så dermed sagt, filmen er flot og gennemtænkt, men plottet er så fladt, at det næsten ville have været bedre med endnu en genindspilning af Herkules. Og så forstår jeg stadig ikke hvordan Perseus pludselig kan få kommandoen over hele den udrejsende gruppe. Hallo, der er altså to garvede hærfører med også. Lad dog dem gøre deres arbejde, i stedet for at stjæle hele billedet, bare fordi du er hovedpersonen. Nå! :-)
Clash of the titans får 3 ud af 6 stjerner af mig. En for Hades, en for Medusa og en for effekterne.
Og lige en ting til. næste gang der skal laves en film om det gamle grækenland, så giv den en titel der passer til handlingen. Jeg så sgu ingen titaner i den film. Kun guder og alt for brugte plots.
Nå, men det hele er sådan set med lige bortset fra hydraen. Den er så afløst af selveste Medusa, og det var her Percy Jackson plottet kiggede forbi. Men alt i alt en flot film at se, og den kan sagtens klare et stort lærred, den ene gang man ser den. For man ser den ikke igen. Selvom det nok er en af filmhistoriens mest realistiske bud på en Hades figur, der vises her. når jeg nu har taget ja-hatten på, kan jeg også fremhæve flere gode ting, som fik filmen til at være seværdig. De fantastiske effekter, som gjorde man pludselig troede på pegasuser og kæmpe skorpioner. Udformningen af Medusa, som jeg føler ligger tættere på den oprindelige historie end så mange andre udgaver. De fantastiske væsner Djinn'er, som man, hvis man ville sikkert kunne have lavet en hel film med for sig selv.
Så dermed sagt, filmen er flot og gennemtænkt, men plottet er så fladt, at det næsten ville have været bedre med endnu en genindspilning af Herkules. Og så forstår jeg stadig ikke hvordan Perseus pludselig kan få kommandoen over hele den udrejsende gruppe. Hallo, der er altså to garvede hærfører med også. Lad dog dem gøre deres arbejde, i stedet for at stjæle hele billedet, bare fordi du er hovedpersonen. Nå! :-)
Clash of the titans får 3 ud af 6 stjerner af mig. En for Hades, en for Medusa og en for effekterne.
Og lige en ting til. næste gang der skal laves en film om det gamle grækenland, så giv den en titel der passer til handlingen. Jeg så sgu ingen titaner i den film. Kun guder og alt for brugte plots.
Berta, Earl og Katrina
Åhh ja, husker man ikke dengang i 1999? Dengang, hvor orkanen i Danmark lagde hele landet øde. jeg er sikker på, at hvis man spørger et hvilket som helst menneske i Danmark, som er ældre end 12 år, vil de kunne huske, hvor de var den aften, og præcist hvad de lavede. Jeg kan huske at jeg var i praktik i en herretøjsbutik i Haderslev. Det var min sidste dag, og de havde længe åbent fordi de havde noget jubilæum. Da jeg havde fri, turde jeg ikke gå hen til busstationen, fordi der fløj tagsten ned fra husene, så jeg ringede efter min far. Min stakkels far, som kørte helt fra Skrydstrup gennem orkanen for at hente mig. Jeg kan huske at vi måtte køre en omvej, fordi et træ var væltet ud over vejen. Den nat var jeg sikker på at vinduet på mit værelse ville blæse i stykker. Dagen efter opdagede vi at vores overdækkede terrasse ikke var så overdækket mere. Hele tagkonstruktionen havde revet sig løs og åbenbart vendt sig en halv omgang, for vores terrasselampe lå ovenpå. (!) Vi havde et stort birketræ i haven, som var væltet ind i huset. Heldigvis var der ikke sket så meget ved det. Jeg fandt senere ud af at et helt boligkompleks inde i Vojens, havde mistet deres tag.
Nå men grunden til at jeg skriver alt det her, er for at sætte tingene lidt i perspektiv. Vi skreg os hæse over Berta, som var navnet på orkanen i Danmark i 1999. Vi husker vel alle Katrina, som hærgede over Amerika. Nu i disse timer, er en lige så slem, om ikke værre, orkan på vej til Amerika. Den hedder Earl og er cirka på størrelse med Florida. De er alle ved at barrikadere sig derovre. Orkanen siges at skulle ramme New York og North Carolina. Jeg håber bare de alle sammen kommer godt fra det.
for at sammenligne Earl med Berta, så er Earl en orkan af kategori 3, hvorimod Berta slet ikke er med, da den ikke er kraftig nok. Stof til eftertanke!
Nå men grunden til at jeg skriver alt det her, er for at sætte tingene lidt i perspektiv. Vi skreg os hæse over Berta, som var navnet på orkanen i Danmark i 1999. Vi husker vel alle Katrina, som hærgede over Amerika. Nu i disse timer, er en lige så slem, om ikke værre, orkan på vej til Amerika. Den hedder Earl og er cirka på størrelse med Florida. De er alle ved at barrikadere sig derovre. Orkanen siges at skulle ramme New York og North Carolina. Jeg håber bare de alle sammen kommer godt fra det.
for at sammenligne Earl med Berta, så er Earl en orkan af kategori 3, hvorimod Berta slet ikke er med, da den ikke er kraftig nok. Stof til eftertanke!
torsdag den 2. september 2010
Her på mit sygeleje....
Ja, det lyder måske en kende melodramatisk, men som overskriften siger, så er jeg syg idag. Jeg havde mit livs værste nat, hvor jeg vågnede 4-5 gange og ikke kunne forstå at det stadig var nat. Første gang ved kl. 23.30. så igen ved kl 01.30 og fandeme om jeg så ikke også vågner kl 03.30. Det havde mest at gøre med min hoste og mit snothoved, men også den virkelig forfærdelige drøm jeg blev ved med at vende tilbage til, som handlede om ligninger. (?) Derudover skiftedes jeg til at hundefryse og svede helt vildt.
Klokken var ca. 06.30, da Christian vækkede mig, og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at jeg skulle blive hjemme. nu har jeg så siddet her hele formiddagen, og spillet wow, og jeg er faktisk ved at få det lidt bedre. Mon man skulle gå i bad, få lidt frokost og så komme hen og få købt noget panodil hot? Så skal det hele nok gå:-)
Klokken var ca. 06.30, da Christian vækkede mig, og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at jeg skulle blive hjemme. nu har jeg så siddet her hele formiddagen, og spillet wow, og jeg er faktisk ved at få det lidt bedre. Mon man skulle gå i bad, få lidt frokost og så komme hen og få købt noget panodil hot? Så skal det hele nok gå:-)
onsdag den 1. september 2010
Snøg, snøg, snøgge!
Det må være tiden på året. Folk begynder at lægge sig med forkølelse, og det lader til at jeg er blevet smittet. Sådan går det sgu altid, med de der epidemier. Jeg skal altid med i faldet. Men jeg er dog ikke blevet hjemme idag, selvom jeg godt kunne have lyst til det. Snottet er overalt, og jeg snøfter mere end hvis jeg havde siddet og set en tudefilm.
Måske er det faktisk ok at sige fra og lægge sig under dynen og være syg. Jeg har jo været her idag. Og de timer jeg skal have resten af dagen har jeg forberedt mig til. Jeg tror jeg gør det. Så jeg kan blive frisk til imorgen.
Måske er det faktisk ok at sige fra og lægge sig under dynen og være syg. Jeg har jo været her idag. Og de timer jeg skal have resten af dagen har jeg forberedt mig til. Jeg tror jeg gør det. Så jeg kan blive frisk til imorgen.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)