mandag den 29. november 2010

Knæscanning (remastered)

Hvad sker der på sygehusene for tiden? Er det sådan at det man siger til lægerne kun trækker delvist igennem til de, som skal udføre operationerne og scanningerne? Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg i går var til scanning på den såkaldte MR-måde. Tidligere har jeg været til CT-scanning, hvor mine knæ blev scannet, så jeg regnede med at det denne gang var min skulder der skulle have turen. Havde jo sagt til lægen på sygehuset, at det lige så tit var der jeg havde ondt.
Men da jeg så tropper op, opdager jeg, at det igen er knæene det drejer sig om. Denne gang dog kun det venstre knæ, som var det jeg vrækkede rundt på i sommer. Men hvornår skal min skulder så scannes?
Jeg regner med at få mere at vide d. 14. december, hvor jeg skal op og have svar fra de to scanninger. Jeg ved ikke hvad jeg tror det er, men har besluttet mig for at tage det som det kommer uanset, hvad jeg får at vide. Det er nok lidt det samme som at forvente det værste, men det har jeg det bedst med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar