Ja, som nogen sikkert har opdaget, så har jeg ikke været så flittig til at få skrevet på bloggen i den seneste tid. Dette skyldes som sådan ikke, at jeg har haft travlt. Selvom jeg har været temmelig træt, når jeg er kommet hjem fra skole, så har jeg da stadig haft weekenden, og mine ugentlige fritimer, til at være kreativ i.
Men jeg tror grunden ligger i ,at nyhedsværdien i blogskrivning, for mig, er ved at være ovre. Det er lidt synd, men desværre sandt. derfor kan det godt være at der i fremtiden, ikke kommer nær så mange indlæg på denne blog, medmindre altså, at jeg oplever noget helt vildt spændende.
Nu jeg snakker om nyhedsværdi, så synes jeg det er lidt sjovt at tænke på, hvad sådan en tabt en af slagsen betyder for hvad vi folk laver. Det er lidt det samme som at sige, hvad der er på mode i øjeblikket.
Facebook er ved at tabe sin nyhedsværdi. Det siger de i hvert fald på netaviserne. Jeg må nu også sige, sat jeg mistede min oprigtige interesse for Facebook, for længe siden, og nu faktisk kun bruger siden, til at opdatere min status for min mor, og til at poste mine indlæg her fra bloggen.
En anden stor ting, som har mistet sin nyhedsværdi, er Nintendo Wii. Jeg kan huske for godt et år siden, da jeg og Christian var på tur med mine forældre og søskende til Lalandia, og min bror havde taget deres Wii med. Selv dengang var den ikke engang på sit højeste i nyhedsværdi, men jeg kan huske at christian begyndte at ævle om, om vi ikke også skulle have sådan en fætter. Det blev nu mine forældre, der købte en, og før vi vidste af det, havde de pluselig fået nogle venner som de inviterede til deciderede Wii-aftner. Neeej mor og far! Det er kun Toffifee-familierne, der gør den slags!
Anyway, så fik vi aldrig købt den Wii, og nu er der pludselig ikke nogen der snakker om dem mere, bortset fra at de stadig jævnligt er på tilbud i Bilka.
For sjov skyld vil jeg lige lave en lille liste, over ting som pludselig har mistes deres nyhedsværdi. det er ikke en top xx liste, men ting jeg skriver, når jeg kommer i tanke om dem.
1. Nintendo Wii
2. Facebook
3. Tamagochi
4. PushPop
5. Harry Potter
6. Blu-Ray
7. Mini-disc
8. Plastik samle-sutter
Så kan man jo samtidig lave en liste over ting, som stadig er lige sjove, selvom de har en del år på bagen.
1. Pez
2. Coca Cola
3. Kinder Mælkesnitte
4. Nutella
5. DVD
6. Hindbær-roulade
7. Hotmail
8. Snevejr
Jeg nægter at tilslutte mig at Kinder Mælkesnitte (eller som de hedder nu - Milk Slice) er sjove. Det skulle da kun være reklamerne for dem, der kan tjene som almen satirisk underholdning.
SvarSletOg Harry Potter...tjoooo måske har hysteriet lagt sig en smule. Men der er jo heller ikke flere bøger at se frem til. Men filmene er da stadig noget som mange hardcore fans (deriblandt mig) ser frem til med glæde :)
Og jeg ved godt at det er DIN liste. Men sådan er det jo.
Det er altid rart at høre tingene fra en anden side. Det er jo også en af plusserne ved at skrive blog:-)
SvarSletHe he, jeg elsker lister, de er sjove.
SvarSletDet kan godt være jeg måske er for ung eller noget men er det ikke et stykke tid siden Tamagochien var ny? Jeg kan huske jeg havde en, den døde efter 9 dage, og jeg græd de den gik bort. Men sjov var den ;-)