aka Clash of the titans. Vi så filmen i går og vil da lige komme med en lille anmeldelse i den anledning. Altså hvis man har set film som Herkules og Percy Jackson, så vil man nok savne en smule nytænkning. Selve historien minder nemlig mest af alt om en sammenblanding mellem Herkules og den første film i serien om Percy Jackson. Vi har her også at gøre med en søn af Zeus, Perseus, som på grund af sin halvgudhed, som han iøvrigt fornægter (det havde vi sørme ikke set komme), bliver udvalgt til at redde byen Argos fra Hades' vrede. Grunden til gudens vrede er dog klar nok. Menneskene har nemlig gjort oprør og lavet hærværk på statuerne af guderne.
Nå, men det hele er sådan set med lige bortset fra hydraen. Den er så afløst af selveste Medusa, og det var her Percy Jackson plottet kiggede forbi. Men alt i alt en flot film at se, og den kan sagtens klare et stort lærred, den ene gang man ser den. For man ser den ikke igen. Selvom det nok er en af filmhistoriens mest realistiske bud på en Hades figur, der vises her. når jeg nu har taget ja-hatten på, kan jeg også fremhæve flere gode ting, som fik filmen til at være seværdig. De fantastiske effekter, som gjorde man pludselig troede på pegasuser og kæmpe skorpioner. Udformningen af Medusa, som jeg føler ligger tættere på den oprindelige historie end så mange andre udgaver. De fantastiske væsner Djinn'er, som man, hvis man ville sikkert kunne have lavet en hel film med for sig selv.
Så dermed sagt, filmen er flot og gennemtænkt, men plottet er så fladt, at det næsten ville have været bedre med endnu en genindspilning af Herkules. Og så forstår jeg stadig ikke hvordan Perseus pludselig kan få kommandoen over hele den udrejsende gruppe. Hallo, der er altså to garvede hærfører med også. Lad dog dem gøre deres arbejde, i stedet for at stjæle hele billedet, bare fordi du er hovedpersonen. Nå! :-)
Clash of the titans får 3 ud af 6 stjerner af mig. En for Hades, en for Medusa og en for effekterne.
Og lige en ting til. næste gang der skal laves en film om det gamle grækenland, så giv den en titel der passer til handlingen. Jeg så sgu ingen titaner i den film. Kun guder og alt for brugte plots.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar