Så er det blevet idag. Da vi i sin tid fik listen, hvor vi skulle skrive os på tænkte jeg ikke videre over det, men nu kan jeg godt se, at jeg ville have det meget bedre, hvis jeg havde skrevet mig på noget før. Det er min faglige dokumentation i matematik jeg taler om. En lille test, der skal vise, at vi har lært, hvad vi skal i løbet af niveau F. I næste måned går vi nemlig videre med niveau E, som logisk nok er en tak sværere. Det hele skal ende ud i en eksamen til sommer på niveau D, så jeg er klar til HF næste år, hvor niveauet er helt oppe på C. Hvis jeg altså skal have matematik til den tid.
Men min opgave, som jeg har lavet til idag hhandler om England. Det er et emne vi alle har fået stykket ud, hvorfra vi så selv skulle digte nogle regnestykker, som omhandler de emner vi har været igennem. Min opgaver kredser om to unge mennesker (Helle og Jan), som skal på ferie i England. Undervejs følger jeg dem på bestillingen af deres rejse, under deres ophold i London og på deres udflugter rundt i byen. Det lyder måske mest som en danskopgave, men det er vigtigt for mig at den røde tråd holdes, og at det hele virker naturligt. Opgaven er bygget op som en almindelig matematikopgave, måske med en smule mere tekst til hver del.
Så nu er det bare tilbage at vente. Ud over at jeg skulle vente til idag med at komme op, så er det også først i de tre sidste timer at vi har matematik. Jeg må hellere tænke mig lidt bedre om næste gang jeg skal skrive mig på sådan en liste. Det her holder jeg da ikke til i længden:-)
fredag den 29. oktober 2010
Hot / Not Oktober 2010
Traditionen tro kommer nu min Hot/Not liste for oktober.
Hot
Efterårsferie, for at give tid til sig selv så man bare for en uge ikke skal tænke på skole og lektier.
Saw-filmene, for at behandle emnet afstraffelse på en måde så man spændt følger handlingen, men aldrig får direkte ondt af ofrene.
De fire musketællere, ny fortællergruppe, som jeg glæder mig meget til at være en del af.
Fredage, der er bare noget særligt over disse dage, hvor weekenden er nær og man for mit vedkommende må have sodavand med i skole og en købesandwich.
Not
Talent 2010, for at være endnu et af disse 'se mig' programmer, og for at have kørt en sæson for meget over skærmen.
Kulden, da den er kommet meget tidligt denne gang.
Vores udlejer, for at have ladet stå til, hvad angår renoveringen af vores lejlighed.
Danske Bank, for ikke at fortælle hele sandheden.

mandag den 25. oktober 2010
Græsenkemand
Nu er det sket. Jeg er blevet forladt. Overladt til mig selv om min skæbne. Heldigvis er det kun indtil i morgen aften, hvor Christian kommer tilbage fra et kursus i forbindelse med sit arbejde. Det er også det, der skyldes at jeg er vågen på dette ellers meget umenneskelige tidspunkt. Kan ikke lade være med at tænke tilbage på min tid hos ISS, hvor hver dag begyndte på dette tidsunkt, og jeg så til gengæld havde fyraften hen af kl. 12. Det var tider:-)
Men indtil imorgen aften skal jeg altså selv sørge for at komme op, smøre madpakke og komme i skole. Det er mange ting at hukse men mon ikke jeg klarer det? Det værste bliver nok, når jeg lægger mig til at sove, og der mangler en ved siden af mig. Så er et man forstår, hvorfor Christian aldrig fik sovet, da jeg i sin tid tog til træfs med en forfatterklub jeg var medlem af.

tirsdag den 19. oktober 2010
Oprydningslister!
Nu har jeg igen fået hovedet fyldt af underlige ting, så jeg kan mærke at det er tid til at sætte dem på lister.
Forstår ikke:
1. At det er ilde set at knække fingre, men ikke at knipse. Det er da den samme lyd, der kommer frem.
2. Hvorfor folk af anden etnisk herkomst tit har tendens til at kalde andre racister, hvis man ikke kan lide dem.
3. Hvad Olsen-Banden laver i animeret udgave både på film og i Anders And & Co.
4. Hvad vi skal med en negleklinik i Aabenraa
5. Det estetiske i et 'Til leje' skilt
6. Hvorfor ekspedienter skal være sure, når man handler ind
7. Hvorfor ekspedienter skal være overgearet og alt for glade, når man handler ind.
8. Hvorfor Føtex ikke installerer scan-selv i hele kasselinien
9. Hvorfor Bilka i Kolding stadig ikke har fået scan-selv kasser
Ord, der bliver for lidt brugt:
1. Røvbanan
2. Knaldhanne
3. Vederstyggelighed
4. Kagemand
5. Udtrykket; 'Vamle barn'
6. 'Vil du have et maltbolche?'
Ting, jeg vil lave i min ferie:
1. Slå græs i kolonihaven
2. Gøre rent og rydde op i huset
3. Sove længe
4. Spille min karakter i World of Warcraft op
5. Slappe af
Livet er fedt fordi:
1. Coca cola jævnligt er på tilbud
2. Far til fire-folket endnu ikke har skiftet skuespillerne ud i de nye film
3. Der åbenbart var brug for Olsen-Banden i animeret udgave
4. Jeg, efter at have set en klassekammerat som næsten tro kopi af mig selv for ti år siden, nu kan se, hvor meget jeg har ændret mig siden dengang
5. Det er på mode at være homoseksuel
Er vild med:
1. 'Tunnelmanden' af Dennis Jürgensen
2. Fyraftens-donuts
3. Blandingen af fast-food og familie
4. Julepyntning med tilhørende nytidig julemusik
5. Filmen 'Stan Helsing', hvilket minder mig om at jeg skal have set 'Motorsavsmassakren' en dag

søndag den 17. oktober 2010
Glædelig jul!
Haha jo det er skam rigtig nok. Jeg er allerede begyndt at jule, hvilket vil sige at pynte op. Helt ærligt, hvis butikkerne allerede kan begynde så kan jeg vel også:-)
Det er faktisk noget jeg først er begyndt på efter, at jeg lærte Christian at kende for snart 6 år siden. Før det ventede jeg altid med at pynte op til jul til 1. december, eller hvis jeg skulle gøre en undtagelse, når 1. advent faldt i november.
Men jeg må sige at jeg er rigtig glad for at han har smittet mig med sin glæde for julen. Nu sidder jeg omgivet af julenisser og juletræer selvom vi stadig har 72 dage tilbage til jul. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så sy nes jeg da også det er bedre, end at man kun har alt det flotte julepynt oppe i en måned. Nogen pynter ikke engang op.
Og med det første blogindlæg, der har indeholdt ordet jul mange flere gange end noget andet ønsker jeg hermed jer alle sammen en glædelig jul, og held og lykke med julegavejagten:-)

fredag den 15. oktober 2010
Ferie!
Så kom tiden så vidt, at det blev efterårsferie. Jeg er en lille smule misundelig på alle dem, der skal udenlands i ferien. Jeg skal nemlig slet ikke noget hele ugen. Hvis man altså tænker på udenlands. Tirsdag får jeg besøg af min niece, som bliver helt til torsdag, og i morgen kommer min søster forbi med hele familien. Men et eller andet sted er det vel også ok bare at slappe af og nyde ikke at skulle afsted i en hel uge. Og med to besøg fra familien skal jeg også nok få nok at se til.:-)
lørdag den 9. oktober 2010
Den første gang i tre dimensioner
Ja, så blev det prøvet. Det er utroligt som ens forventninger til noget, nogen gange bliver bragt helt til skamme, når man så prøver tingen. Sådan havde jeg det lidt igår, da jeg for første gang prøvede at se en 3D film i biografen. Vi skulle se Resident Evil 3D (hvorfor er det nu blevet så smart at kalde alle film for 3D? De popper jo op overalt i øjeblikket) og jeg var selvfølgelig vildt spændt, da jeg valgte mit eget par super hippe briller fra reolen. Så begynder filmen, og jeg tager brillerne på. De sidder ad helvede til. Jeg fandt aldrig ud af om det skyldtes formen af min næseryg eller formen af brillerne. Der går lige nogle minutter, hvor mine øjne prøver at vende sig til at skulle se gennem grøn-røde brilleglas, og derefter går det faktisk ok, selvom jeg visse steder i filmen, havde svært ved at fokusere og stille skarpt. Når man er ved at blive vant til at filmene idag bliver skarpere og bedre med alt det HD og Blu-ray, der sværmer rundt om ørerne på en, så er det mærkeligt pludselig at sidde i en biograf og føle at se en film i gammeldags videokvalitet. Jeg kunne da godt se hvad der var 3D og hvornår en fod eller en pistol skulle gå ud af skærmen. Effekten virkede også rigtig godt på sine steder, der var bare alt for mange flop til at oplevelsen samlet var god. Når der var lys, som fra en fakkel kom der røde skygger, hvilket jeg ikke så som særligt charmerende. Der var også tidspunkter, hvor kameraet kørte så hurtigt at 3D effekten snarere forvirrede end gavnede, og udsatte mine stakkels øjne for overanstrængelse.
Da vi kom hjem efter filmen, havde vi begge en dundrende hovedpine. Det var tydeligt at vi begge havde siddet og koncentreret os, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om flere 3D film efter hinanden måske kunne have grimme følger for ens syn. Jeg glæder mig i hvert fald til filmen kommer på DVD, så jeg kan se den i gammeldags 2D, for filmen Resident Evil 4, som jeg kalder den, er rigtig god, og hænger rigtig godt sammen med de forrige 3. Jeg vil dog ikke til at anmelde den nu. Det venter jeg med til den kommer på DVD.

mandag den 4. oktober 2010
En reklame-familie, en sparkende røv og en persisk prins
Her kommer lige en tredelt filmanmeldelse fra mine nylige filmoplevelser i weekenden:
Prince of Persia
Det skal lige siges, at jeg faktisk har spillet stående inde i skabet et sted. Jeg kan huske, at jeg godt kunne lide måden historien var opbygget på, og prinsens meget specielle måde at løbe på væggene på. Dog holdt jeg op med at spille, da jeg havde gennemført hele spillet en gang.
Men tilbage til filmen, som jo er bygget på spillet Prince of Persia.
Baggrundshistorien er der som sådan ikke noget nyt i. Dastan er en gadedreng, som har mistet sine forældre tidligt, og da kongen en dag støder på ham nede i byen, beslutter han sig for at adoptere den forældreløse dreng. Dette bliver starten på et eventyr helt på højde med andre historier fra den arabiske nat, som Aladdin, 1001 nat, og Alibaba og de 40 røvere.
Ligesom i spillet er den voksne Dastan mere smidig end de fleste, men saltomotaler og løben på væggene hænger på en forunderlig måde godt sammen med det arabiske univers.
Dastan må på grund af mistanke for mordet på kongen flygte ud af byen sammen med en kvndelig ledsager, som er alt andet end medgørlig. Da de bliver forfulgt fører det hele til halsbrækkende slåskampe og neglebidende actionscener med ørkenen og sandet som baggrund. Sand får også en afgørende betydning i filmen, da daggerten med tidens sand bliver fundet. Det hele fører til uforklarlige tidsforskydelser og en slutning, man ikke havde set komme.
Jeg giver Prince of Persia 5 ud af 6 stjerner for at underholde og fastholde mig i sofaen uden sans for tid og sted, især når handlingen rigtig tager fart.
The Joneses
Jeg ved ikke om det her er en komedie eller et drama, eller måske bare endnu et forsøg på at give alle os mennesker en løftet pegefinger. Mest af alt ser jeg lidt denne film i stil med Food Inc og Supersize Me og her kommer grunden.
Vi møder familien Jones, som ved første øjekast er en helt normal familie, som er meget lykkelige. De ser ikke ud til at mangle penge, da de altid har de sidste nye modeller af alt, fra mobiltelefoner til solbriller til biler til tøj og smykker. Men hvorfor har de det? Jo grunden er ret simpel. Familien Jones er slet ikke en rigtig familie, men en gruppe mennesker som har til opgave at få andre mennesker til at købe sig fattige i nye ting. De reklamerer simpelthen for de nye modeller over for dem, de kalder deres venner og bekendte, med henblik på at være den 'familie' med størst fremdrift inden for salg.
Vi følger Steve, som er ny far i familien, og har en smule svært ved at efterleve de betingelser et sådant liv vil medføre. Undervejs i filmen bliver han også indhentet af hans fortid, da en gammel ven genkender ham på en restaurant. Filmens klimaks er, da naboen pludselig skrider til drastiske metoder for at komme ud af al den gæld, der er kommet af at have The Joneses som naboer. Det får familien til at vågne op, og giver samtidig alle os storforbrugende livsnydere en over snuden. 'Nu ikke noget med at sætte dig i mere gæld end du kan overskue' eller noget i den retning.
Jeg vil give filmen 3 ud af 6 stjerner, da den trods den lidt søgte morale, er velspillet. Man kommer virkelig ind under huden på de enkelte familiemedlemmer. Jeg synes dog, det er tydeligt at se, at filmen er lavet for amerikanere. De forhold som vises i filmen, er slet ikke så høje her i Danmark, og det kan være en af grundene til at filmen ikke rigtig bryder igennem.
Kick-Ass
Ja det er måske lidt respektløst at kalde hovedpersonen for en sparkende røv. Men det er præcis hvad han er. Jeg gik til denne film i håb om at se noget i stil med Fantastic Four eller Spiderman, men med et twist af typisk ungdomsfilm. Jeg fik mere end jeg kunne magte.
Filmen begynder meget American Pie-agtigt med en beskrivelse af hovedpersonen og hans fascination af hans lærers umådeligt store hynder. (bryster) Jeg begynder faktisk at synes om historien, og er også helt med på at han da selvfølgelig køber en superheltedragt på nettet, efter at være blevet overfaldet på gaden. Idéen med en superhelt uden superkræfter holder da også, og jeg nyder ligefrem at se ham krympe sig, når han skal springe over huse og gøre andre superhelteting.
Så er det at jeg mister tråden, da Big Daddy og Hitgirl bliver introduceret. De to er far og datter, og lever åbenbart af at slå andre mennesker ihjel. De har selvfølgelig et helt arsenal af våben hjemme hos dem selv, (man kan undre sig over at ingen har sat spørgsmålstegn ved det noget før), og Big Daddy har selv trænet sin lille pige til at blive en vaskeægte dræbermaskine. Disse to superhelte opdager Kick-Ass på You-Tube og beslutter sig for at hjælpe ham. Det er så her filmen skifter karakter fra småsjov ungdomsfilm, til morbid blodsprøjtende kampfilm.
Samtidig med at blodet sprøjter i gaderne, sætter filmens skurk sin søn ind for at manipulere med Kick-Ass. Forklædt som superhelten Red Mist lokker han Kick-Ass lige ind i dragens hule.
Det hele ender selvfølgelig med at skurken bliver besejret, men allerede lang tid inden vi når dertil har jeg mistet pusten og respekten adskillige gange.
Jeg giver filmen 1 ud af 6 stjerner for ikke at vide hvad den egentlig vil. Den ene stjerne er for de scener, der rent faktisk fungerer godt og for hele idéen med universet. Alt det sprøjtende blod får bare filmen til at virke morbid, og de såkaldte helte til at virke som maskerede massemordere. Ikke god stil efter min mening. Hvad er der blevet af slåskampe som i Xena- Amazonkrigeren, hvor en kvinde sagtens kan klare 20 modstandere uden af såre dem så det kan ses?
Der var også flere gange i filmen, hvor jeg undrede mig over at ingen ordensmagter reagerede. En brændende fabrik bliver sgu da set af nogen! Og alle mordene må vel skulle eftersøges, eller i det mindste bare opdages af andre end skurken. Og i de enkelte scener hvor udvalgte folk fra skurkens bemanding bliver henrettet på brutal vis, samt i scenen hvor Kick-Ass bliver tortureret, kunne de godt have gjort lidt mere for, at det ikke skulle minde om de videoer som terroristerne i Afghanistan sendte på nettet for noget tid siden. Undskyld mig, men det er usmageligt!

Ahhh...
Så er det bevist! Det betaler sig at brokke sig. Har lige haft den allerbedste Naturvidenskabstime i hele skoleåret. (Hvilket selvfølgelig kun omfatter to måneder indtil videre) Denne gang var der ikke nogen, der sad selv. Vi var flere end vi plejede, og hende jeg har haft problemer med, var der ikke. Det kan så også betyde at de faktiske resultater af min klage først træder i kraft fra næste gang hun kommer til timen.
Men det var i hvert fald rigtig hyggeligt i dag, og jeg kan mærke, at jeg fik meget mere med denne gang, selvom emnet vi har om i øjeblikket ikke lige er min kop te. Jeg skal sgu nok selv bestemme hvad jeg vil spise. Der er ikke noget værre end såkaldte madeksperter, som fortæller folk, hvordan de skal opdele deres indkøbsvogn. 'Husk nu ikke at få for meget fedt. Og du skal spise masser af korn, gryn og kartofler'. Gu vil jeg da ej. Kartofler, pasta og ris er noget djævlen har skabt fordi han vil have alt det lækre kød for sig selv. Pomfritter kan gå en gang i mellem, men ellers er førnævnte madvarer efter min mening kun noget man spiser, hvis man ikke har råd til at spise sig mæt på andre måder.
Nå men væk fra mine små opstød og tilbage til sagens kerne. Jeg håber virkelig at stemningen fra i dag fortsætter videre frem. Det letter undervisningen rigtig meget, at man også kan sidde og grine sammen og få en god diskution en gang imellem.

Abonner på:
Kommentarer (Atom)