Grundet torsdagens fikumdik med Facebook, har jeg været lidt ved siden af mig selv på det sidste, og der har næsten ikke skullet noget til for at få mig til at miste fatningen. Men dagen igår hjalp dog en del til at få oplevelsen på afstand, og endte også med at være mere god end jeg havde forestillet mig, da jeg stod ud af sengen.
Efter at have skrevet førnævnte blogindlæg om episoden, havde jeg simpelthen brug for luftforandring, og Christian kom med idéen om at besøge nogle venner, vi ikke har set længe. Sjovt at man såan lige pludselig kan blive i humør til at se og være sammen med bestemte mennesker, for det blev jeg.
De blev selvfølgelig glade for at se os, men jeg var lidt bange for at det som før havde gjort at vi ikke havde talt sammen, ville opstå igen. Det havde været sådan, at Christian og mig i det sidste halve års tid har haft meget at se til, blandt andet teater, og vennerne mest har siddet og kigget ind i en skærm. Derfor følte vi lidt at vi oplevede for meget i forhold til, og det blev sværere og sværere at snakke sammen i længere tid, og finde fællesnævnere.
Men det var som om vores venskab blev forandret igår. På den gode måde altså. vi snakkede og hyggede og spiste lækker frokost, og aftalte at vi ikke måtte lade det køre så langt ud igen som det havde været. Det viste sig at de havde været lige så usikre på os, som vi havde været på dem. Hvor er det godt, når ting bare lykkedes!
Mens vi var på besøg, fik vi et opkald fra bilhandleren, at vores bil var klar til afhenting. Vores bil! Efter at Christian har fået elevplads, har vi pludselig fået råd til at have bil. det er så mine forældres fortjeneste, at bilen er sprit ny. De lånte os til udbetalingen, for som vi blev enige om; man kan lige så godt købe en helt ny bil, for omkostingerne ved en brugt, kan sagtens løbe op, hvis den skal på værksted hele tiden.
Så vi har fået os en helt ny Kia Picanto Fresh i farven diamondsilver.
Vi tog bilen op til Christians mormors kolonihave, da vi havde aftalt at hjælpe hende med at gøre klar til lysfest i aften. Altså lørdag. Jeg kan ikke lade være med at overvældes, når jeg er deroppe. Hvad hun ikke alt har af ting og sager og krims og krams. Og ikke mindst ting til at sætte lys i. Vi fik dekoreret kolonihaven med fakler, solcellelamper og farvede glas til fyrfadslys. Så meget at hendes mand til sidst fik nok, og satte sig ned i hans eget lille hummer bagerst i haven.
Da vi var færdige tog vi videre, for Christians forældre skulle da også se bilen. Mine forældre var i sommerhus, så dem kunne vi ikke overraske.
Ude ved mine svigerforældre, fik vi igen vendt facebook-sagen, og jeg fik igen luft for min forvirring. Vi fik også set deres nye terasse, som de efter 15 år endelig har fået tid til at lave. Gad vide hvrnår vi får den første indbydelse til vild have-party. Og gad vide om det bliver dem eller os, der sender først? Så snart vi får vores kolonihave sat i stand er der i hvert fald dømt havefest der.
Sikke en masse jeg fik skrevet. Nogen ting vigtigere end andre. Men jeg prøver vel bare på at sige, at selvom alting ramler en dag, kan den næste dag faktisk godt gå hen og blive rigtig god. Med fornyede venskaber, ny bil, og gode familiebånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar