Så er der igen dømt lær om Marc her på bloggen. Jeg skal prøve ikke at gentage mig selv fra vol. I, men kan ikke garantere 100 %. Sidst kom jeg lidt ind på min skolegang, og mine forældre og søskende fik også en hurtig beskrivelse.
En af min store interesser er rollespil, og derigennem hele fænomenet fantasy. Det begyndte faktisk for mange år siden, da jeg for første gang så Disneys: Den Lille Havfrue. Jeg har vel været godt og vel 10 år på det tidspunkt. Derefter begyndte jeg at ønske mig de der My Little Pony, vel vidende at det var legetøj til piger. Men jeg var, og er stadig, så vild med enhjørninger og pegasusser, at jeg var ligeglad. Jeg samlede på dem i et godt stykke tid, men voksede så stille og roligt fra det igen. Det var først, da jeg begyndte at læse fantasy på efterskolen, at min interesse for alvor brød ud igen. Jeg prøvede live rollespil og rollespil omkring et bord, og begyndte at skrive historier selv. Desværre var der ingen der ville udgive min første bog: Farvecirklen. Jeg havde sendt den til to forlag og troede selvfølgelig at de bare udgav alt hvad de fik. Når jeg læser den idag, kan jeg dog godt forstå, hvorfor de ikke ville lave den. Sproget er ikke det bedste. Jeg var kun 14, da jeg skrev den.
Sammen med min interesse for fantasy, kom nu også min glæde for at skrive. Jeg brugte begge dele for at kunne skrive en julekalender til min nevø og niece, hvor de selv var hovedpersonerne, og har også skrevet en ungdomsgyser: Klasseturen. Den er desværre gået tabt et eller andet sted, men havde et meget mere sikkert sprog, end min første bog. Nu, efter at have spillet World of Warcraft i godt 3 år, er jeg begyndt at lege med tanken om at skrive mine egne historier inden for universet. Den første bog er allerede ridset op i kapitler, og mangler kun at blive skrevet ren. Jeg har tænkt mig at udgive bogen og de enkelte kapitler på min anden blog: Warcraft - De glemte historier.
Inden for rollespil, har jeg også udarbejdet mit eget univers: Sequel. Det er lavet til at man kan spille det som et såkaldt pen & paper- rollespil, med mig som Gamemaster. Vi har samlet en gruppe af spillere, og regner med at afprøve spillet i nær fremtid.
Det var lidt om, hvad jeg bruger tid på. Jeg ved ikke, hvad jeg vælger at skrive om i næste vol, men spændende skal det nok blive:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar