Ja, det lyder måske en kende melodramatisk, men som overskriften siger, så er jeg syg idag. Jeg havde mit livs værste nat, hvor jeg vågnede 4-5 gange og ikke kunne forstå at det stadig var nat. Første gang ved kl. 23.30. så igen ved kl 01.30 og fandeme om jeg så ikke også vågner kl 03.30. Det havde mest at gøre med min hoste og mit snothoved, men også den virkelig forfærdelige drøm jeg blev ved med at vende tilbage til, som handlede om ligninger. (?) Derudover skiftedes jeg til at hundefryse og svede helt vildt.
Klokken var ca. 06.30, da Christian vækkede mig, og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at jeg skulle blive hjemme. nu har jeg så siddet her hele formiddagen, og spillet wow, og jeg er faktisk ved at få det lidt bedre. Mon man skulle gå i bad, få lidt frokost og så komme hen og få købt noget panodil hot? Så skal det hele nok gå:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar