Var ved lægen idag for at snakke omkring noget flexjob, på grund af mine skrøbelige led. Det begyndte meget hyggeligt, med at min mor kom til morgenkaffe, som hun kaldte det. Hun havde taget rundstykker med og jeg havde lavet te og dækket op. Jeg har altid haft et problem med at få sagt, hvad jeg gerne vil, når det virkelig gælder. Eksempelvis til samtaler med sagsbehandlere eller lægebesøg, eller andre steder, hvor der ligesom er fokus på mig. Derfor havde jeg allieret mig med min mor som hjælper.
Noget af det første vi fik at vide, da vi kom var, at ting som flexjob slet ikke foregår gennem lægen mere. Næææh det er skam ens sagsbehandler som skal vurdere om man er dårlig nok til at få flexjob. Og det er selvfølgelig ensbetydende med en hel masse arbejdsprøvning, hvor man skal vise hvor dårlig man er til at pakke sutteflasker og lægge lukkeklips i poser.
Men vi fik da en tid hos en ortopæd i hus. Jeg burde få indkaldelsen en af de næste dage. Indkaldelse...det lyder næsten som om jeg skal i militæret. Men det skal jeg ikke, og har heller ikke været det. På grund af mine led.
Nå ja, og jeg skal slet ikke tænke på flexjob før om minimum 3 år, når jeg er færdig på HF. Men jeg troede jo stadig at flexjobsnak gik gennem lægen, og tog lang tid. Så jeg ville være tidligt ude. Men hvis alt går som jeg gerne vil, kan jeg tage en kontoruddannelse efter HF og så få noget kontorarbejde. Det er ikke helt så fysisk hårdt som for eksempel butiksarbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar