torsdag den 19. august 2010

Skolestart...

Så er det nu. Endelig kom dagen, hvor jeg skal begynde i skole igen. Ja, det lyder som om jeg er en homonforstyrret teenager, især når jeg fortæller, at jeg skal begynde i 10. klasse. Okay, historien er en smule anderledes dog. Da jeg i sin tid gik ud af skolen stoppede jeg i 9. klasse, med henblik på a komme på handelsskole. Nu godt ti år efter at jeg stoppede på HG, sidder jeg stasdig i den samme mølle om man så må sige. Jeg blev fyret fra min læreplads efter 1½ år grundet nedskærringer, og har så vandret rundt i ledighedsmøllen og kontanthjælpsmøllen lige siden, kun med et par enkelte bijobs som bartender og hjemmehjælper som afveksling. ind imellem alt dette, forsøgte jeg også at læse til pædagog, men måtte give op efter 4. semester, samt et par opgaver og en praktik der måtte laves om.

Som sådan er min 10. klasse, som jeg skal begynde på i dag kun et springbrædt til den efterfølgede HF. Det er noget med at jeg mangler matematik på D niveau, og en eksamen i naturvidenskab; det gamle fysik og kemi. Derefter vil jeg så på HF, men hvad jeg vil efter det, er stadig uklart. måske en uddannelse inden for kontor, hvor mine led kan blive skånet mest muligt. Når sandheden skal frem, så har det jo mest været for at slippe for kontanthjælpen og alle dens forpligtelser, at jeg har valgt at hoppe på su igen.

1 kommentar:

  1. Håber at det har været en god dag. Husk at du får en frikvarters-kammerat fra i morgen af :)

    SvarSlet