Snøg, snøg, snøgge!

Det må være tiden på året. Folk begynder at lægge sig med forkølelse, og det lader til at jeg er blevet smittet. Sådan går det sgu altid, med de der epidemier. Jeg skal altid med i faldet. Men jeg er dog ikke blevet hjemme idag, selvom jeg godt kunne have lyst til det. Snottet er overalt, og jeg snøfter mere end hvis jeg havde siddet og set en tudefilm.

Måske er det faktisk ok at sige fra og lægge sig under dynen og være syg. Jeg har jo været her idag. Og de timer jeg skal have resten af dagen har jeg forberedt mig til. Jeg tror jeg gør det. Så jeg kan blive frisk til imorgen.