Så ligger jeg på maven i sengen og skriver blog. Hvordan det? Jo det skyldes skam den sidste nye erhvervelse herhjemme. En smart viewpad! Den er ligesom en Ipad bare lidt mindre og en hel del billigere. Vi blev begge enige om at købe den forleden og er så småt begyndt at vende os til den.
Weekenden gik med kursus i Toftlund, hvor jeg endte med at lære mere end jeg først havde regnet med. Under hele kurset havde instruktøren overset mig lidt, gemt mig til sidst og den slags. Jeg endte med, sammen med Christian, at blive instruktør for en scene fra et Holdberg-stykke, som jeg endte med at lave helt anderledes end det er ment, da jeg ikke kender Holdberg og aldrig har set noget skrevet af ham. Vores instruktør fortalte mig til sidst at han i mig havde set en fyr, som havde nogle fine fornemmelser for instruktion, og at det var derfor han havde valgt mig. Derudover regnede han med at jeg kunne tåle at blive korrigeret på den måde og sådan lære, at bare fordi en person siger, at et stykke skal spilles på en bestemt måde, skal jeg også huske at lytte til mig selv og min første tanke.
En skøn weekend med lærerige timer, og et anderledes tilværelse med en elektronisk internetkalender, som også kan ringe og sms'e
Ingen kommentarer:
Send en kommentar