Som jeg skrev i indlægget omkring retningslinierne for mig, så glemmer man selvfølgelig altid et par ting, når man først er blevet opslugt at skrivemonsteret:-)
1. Jeg elsker cola. Min yndlings er bestemt coca Cola, men Pepsi kommer op på en tæt andenplads. Hvis jeg ikke lige har penge til den dyre version, kan harboes udgave også snildt gå an. Dog kan jeg ikke lide ALDI's og Lidl's colaer. måske har det noget at gøre med tysk discount? Jeg ved det ikke helt.
2. Min yndlingsblomst er tulipanen. Jeg synes den er så livsbekræftende, når den om foråret kommer op med sin lange stilk og store blade. Kronbladenes farver er stærke og markante og man bliver bare glad af at se på dem. Af farver kan jeg bedst lide de sorte tulipaner, men stort set alle farver er kønne.
3. Alt hvad der er fastgjort til en bane og suser gennem luften er lige mig. Det er både svævebaner, og rutschebaner i alle afskygninger. Der er bare ikke noget bedre end at skrige i vilden sky, mens man styrter afsted i loops og snørkler.
Det var vidst det for nu. Men bare vent, det kan være jeg kommer på flere ting jeg har glemt at nævne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar