Ja, mange har sikkert undret sig over, hvor i alverden jeg har været i al den tid, jeg ikke har blogget. Hvad er det efterhånden? 2 måneder siden? Hmm, eller også har I været ligeglade. Ham Marc skriver jo alligevel aldrig om noget vi gider at læse hehe.
Nå, men anyways, så er jeg tilbage for en kort bemærkning for at give en lille opsummering over hvad jeg har lavet i den seneste tid.
1. Jeg har fået skrevet kapitel 3 og 4 i min WoW-historie. Endelig kan jeg mærke skrivelysten spire igen, og næste kapitel kommer om ikke så længe.
2. Jeg har brugt rigtig meget tid på Det Lille Teater og er kommet med i bestyrelsen. Vi skal til at øve på et alvorligt stykke om en barnemorderske, som skal opføres engang i Juli eller August. Derudover er jeg begyndt at interessere mig for lyssætning på teaterstykker og har sat lys på to allerede.
3. Kolonihaven er vågnet igen, og der bruger jeg også pænt meget tid. I år skal der laves lokum og en gangbro hen over et lidt sumpet område på grunden. Der skal også laves skyggesteder med pil, og vi har fået plantet en pilehæk, som vi håber bliver høj og flot med tiden.
Ellers er tingene som de plejer. Jeg ville gerne beskrive og tegne og fortælle, men jeg har desværre ikke tid. Om et øjeblik skal jeg nemlig til naturvidenskab. Vi ses næste gang:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar